Travlt på telefonen

Travlt på telefonen

Åh, hvor der det dejligt at have fri. Bare i 2 dage. Jeg har jo virkeligt måttet arbejde alt for meget op her til jul. Og nu, hvor vi sidder her. Mine forældre, min bror og hans kæreste og jeg er lige ved at falde i søvn. Vi sidder ved julemiddagen. Jeg kan mærke min mors glæde. Og jeg kan mærke, at hun er spændt på at give mig sin julegave til mig. Men mine øjne er simpelthen bare ved at lukke sig af selv. Jeg har fået lækker andesteg i maven. Lidt for meget af den. Og mætheden og trætheden overvælder mig.

Hvile!

Jeg beder min mor og far om at tilgive mig. Jeg bliver bare nødt til at lægge mig ned. Jeg skal bare have en lur. En lille en. Så skal jeg nok være klar til at deltage i resten af det årlige juleritual, som vi deler med de fleste andre danskere. Min mor siger naturligvis, at jeg bare skal lægge mig. Ind på sofaen. Hun kommer med et tæppe. Lægger det kærligt om mig. Kysser mig på kinden og siger, at hun nok skal vække mig, når de begynder at dele gaver ud.

Telefonpasning

Jeg falder tilbage i sådan en trancetilstand, hvor jeg kan høre min familie sludre – og samtidigt også nogle af alle de samtaler, jeg har haft med folk, der er desperate, over at deres varer ikke er ankommet til tiden. Til dagligt arbejder jeg med telefonpasning i et stort callcenter. Og der har været ualmindeligt travlt. Jeg har arbejdet op til 15 timer dagligt i de sidste mange uger. Handel via internettet er jo eksploderet. Og dermed også arbejdet, som vi varetager for mange e-shops. Det har ikke været nemt. Jeg trænger virkeligt til at slappe af. Giv mig bare 15 minutter, så er jeg tilbage. Her sammen med min familie.