Min far er vild med biler. Det er ret irriterende hele tiden at høre på hans belæringer om, hvordan jeg skal køre – og passe på. Jeg fik mit kørekort for en måned siden. Og min kørelærer sagde, at jeg er en god chauffør, så jeg kan godt blive lidt gal i hovedet, når jeg kører, og min far sidder ved siden af. Sommetider får jeg på fornemmelsen, at han faktisk beskytter bilen mere end mig. Er der noget galt i det, hvis en bil får en ridse? Det kan jo næsten ikke undgås. Og en bil er et instrument. Man bruger det til transport. Det er ikke en elsker.
Passe på bilen
Jeg ved da godt, at man helst skal undgå ridser, og at man skal vise hensyn i trafikken. Men i så overdrevne mængder som min far, det vil jeg ikke gå med til. Min bil er et våben. Jeg ved det. Hvis jeg ikke passer på, kan jeg gøre andre mennesker invalide, hvis jeg er heldig ikke at slå dem ihjel. Men hvis det nu viser sig, at jeg er nødt til at lave en ridse på den, fordi der er et lille barn, der løber ud på vejen, så foretrækker jeg det i stedet for at køre barnet ned. Men min far er perfektionist. Han vil undgå ulykken og ridsen. Og ja, han har da ret i, at det er det ideelle. Jeg siger bare, at hvis nu jeg kommer i en situation, hvor ridsen ikke kan undgås, så er det i orden.
Rustbeskyttelse af gamle biler
Vi var ude at køre i hans bil i går. Jeg kørte. Og jeg lovede mig selv, at det gør jeg ikke igen. Ikke kun skulle jeg lytte til alle hans advarsler og udbrud om at passe på. Jeg skulle også lytte til en timelang forelæsning om rustbeskyttelse af gamle biler. Det er altså lidt svært at koncentrere sig ok kørsel af bilen og forelæsninger om, hvordan man passer godt på en bil. Men han kværnede løs ind imellem sine udbrud: ”Pas på!”.
Da vi var hjemme i godt behold – uden ulykker og ridser – sagde jeg tak for køreturen og gik ind til mig selv. Fyldt med tanker om, hvorfor min far er så bange, når jeg kører. Jeg kan jo godt. Og jeg kender loven. Så hvorfor? Er det noget med, at han faktisk altid har været den, der kørte bilen, og lige pludselig oplever, hvad det vil sige at være den, der sidder ved siden af bilens fører? Jeg tror det. Det er nok en lidt usædvanlig rolle for ham. Og skræmmende. Netop fordi man ser tingene på en anden måde, når man ikke sidder bag ved rattet.
Behandlingen støjdæmper også
Jeg har også en mistanke om, at han i virkeligheden er kontrolfreak. Han elsker at have kontrol over tingene. Når han ikke har det, begynder han altid at tale meget. Var der virkeligt en god grund til, at jeg allerede nu skulle belæres om støjdæmpning af biler? Jeg ejer jo ikke selv en bil – endnu. Men når jeg får en, så skal jeg da nok sørge for at passe godt på den.