Jeg har altid haft et relativt afslappet forhold til risikoen for, at noget kunne ske mig, men en oplevelse for ikke så længe siden fik mig til at reflektere lidt over tingene. Og især til at reflektere over det elendige danske sundhedssystem. Den historie vil jeg del med dig her. Jeg var for to år siden på en længere rundrejse i USA, og da jeg bærer briller og muligvis trængte til nye, ville jeg da udnytte de markant lavere priser i USA. Altså gik jeg ind til en optiker for at få tjekket mit syn i forhold til mine briller. Og det var noget af en oplevelse!
Øjets indre tryk – en rutinemåling i USA
Før jeg fik selve synet tjekket, satte de mig ind i et lokale, hvor en lettere futuristisk udseende indretning var placeret. De forklarede mig, at de lige skulle kigge ind i mine øjne, og at trykket i dem skulle måles. Det var en aldeles udramatisk undersøgelse, men resultatet var bestemt ikke udramatisk: Jeg havde et voldsomt forhøjet tryk i begge øjne.
Optikeren spurgte lidt ind til, hvad min danske optiker havde rådgivet mig til i forhold til det høje tryk. Jeg måtte jo forklare ham, at jeg ved mine 8-10 besøg hos optiker og 2 besøg hos øjenlæge aldrig havde fået målt mit tryk i øjnene. Han troede, det var løgn! Han forklarede mig så om glaukoma, der også kaldes for grøn stær ( http://ohd.dk/gron-staer-operation/ ). Han opfordrede mig til at søge en dygtig øjenlæge, når jeg kom hjem til Danmark.
Det gjord ejeg selvfølgelig – men ikke min sædvanlige øjenlæge, der i den grad havde overset, at jeg havde et truende højt tryk i mine øjne. I stedet tog jeg kontakt til Skandinaviens førende øjenhospital, der er dansk og bemandet med de bedste øjenlæger, der findes: Øjenhospitalet Danmark.
Jeg fik en undersøgelse der, og det blev bestemt, at jeg skulle have en laseroperation i begge øjne for at afhjælpe det høje tryk. Heldigvis havde mit syn ikke nået at tage skade, hvilket var mere held end forstand.
Og det fører mig til mit råd til dig: Sørg for at få målt trykket i dine øjne snarest muligt. Skaden, der kan opstå ved for højt tryk, er ikke mulig at genoprette, og den medfører blindhed til sidst!