Vognmanden ringede til mig lige over middag sidste fredag. Han holdt ude ved vores sommerhus og ville gerne vide, hvor han skulle stille den Morsø brændeovn på tilbud, som jeg havde købt nogle dage forinden. Jeg blev en smule irriteret, for det var en klar aftale med forretningen, hvor jeg havde købt brændeovnen, at den skulle leveres på et tidspunkt efter klokken 15 den dag.
Jeg var ikke helt tryg ved, at brændeovnen skulle stå frit tilgængelig for enhver i det par timer, der ville gå, indtil jeg kunne være ude ved sommerhuset. Men på den anden side kunne jeg nok heller ikke bede vognmanden om at køre og komme tilbage senere, så der var nok ikke andet for end at tage chancen og håbe på, at der ikke kom tyvagtige personer forbi, så jeg bad vognmanden om at stille den på vores terrasse.
Der skete så heller ikke noget ved det, for brændeovnen stod i sin indpakning på terrassen, da min kone og jeg kom ud til sommerhuset et par timer senere. Jeg havde planlagt selv at stille den nye brændeovn op, for den skulle erstatte en mere end 25 år gammel ovn, som stod i huset, da vi købte det. Jeg havde forinden bedst skorstensfejeren kontrollere aftræk og skorstensrør grundigt, så jeg kunne være sikker på, at de var brugelige endnu, og det var de, lovede skorstensfejeren. Han mindede mig i øvrigt om, at han skulle tjekke min installation af brændeovnen, inden vi tager den i brug første gang.
Allerede fredag eftermiddag gik jeg i krig med at få afmonteret den gamle brændeovn. Det gav lidt kvaler, for dens ben var faktisk støbt fast i de klinker, der ligger rundt om brændeovnen. Så for at undgå at ødelægge klinkerne, valgte jeg at hente min Bosch vinkelsliber og ganske enkelt skære benene af helt nede ved klinkerne. Det gik også fint, og jeg undgik at skade klinkerne på gulvet.
Da jeg havde fået slæbt den gamle brændeovn ud, var det tid til aftensmaden, og jeg valgte at vente til om lørdagen med at begynde på at sætte den nye brændeovn op. For en sikkerheds skyld valgte jeg dog med min kone hjælp at bære den ind i huset, så den ikke skulle stå ude på terrassen hele natten.
Næste dag kastede jeg mig ud i arbejdet ret tidligt om morgenen, fordi jeg ikke havde ret meget ide om, hvor lang tid det ville tage mig at montere den nye brændeovn, og jeg var nødt til at blive færdig i den weekend, for jeg har en aftale med skorstensfejeren om, at han skal komme og godkende brændeovnen nu på fredag eftermiddag, så vi kan begynde at bruge den i weekenden.
Men det hele gik faktisk meget nemt. Jeg brugte min lille Dremel boremaskine til at bore de nødvendige huller i klinkerne, fordi jeg har nogle specielle bor til netop klinker, der hører til den maskine.
Så allerede tidligt på lørdag eftermiddag var jeg færdig, så nu håber jeg bare, at skorstensfejeren godkender det hele på fredag.