Han er flyttet ud. Vi kunne bare ikke længere fortsætte med at bo sammen. Efter at forelskelsen fortog sig, fandt vi ud af, at vi ikke skal bo sammen. Vi kan ikke holde mange ting ud hos hinanden. Fx så irriterer det mig, at han altid lytter til heavy metal musik for fuld styrke. Min tinnitus er efterhånden blevet kronisk. Han kan ikke holde min mani med altid at rydde op. Jeg kan heller ikke snuppe, at han er så hjælpeløs. Han aner jo ikke, hvordan man vasker tøj. Han bryder sig heller ikke om, at jeg godt kan lide mad uden sovs. Han kan ikke undvære sin sovs. Sovs og kartofler. Helst bearnaise – du ved den, man køber i pulverform og varmer op med smør og mælk. Ad. Jeg hader det.
Han flytter
Heldigvis er vi enige om, at det ikke går. Jeg har hjulpet ham med at finde sig en lejlighed. Inde på det indre Nørrebro. En god, lille lejlighed, hvor der er god lydisolering, så han ikke ryger uklar med sine nye naboer. Og hvor han selv kan lave sine sovse. Han flyttede for en måned siden.
Siden da har jeg ringet til ham mange gange for at få ham til at give mig nøglen til min lejlighed tilbage. Men det vil han ikke. Han siger, at han har glemt den, et sted og ikke kan huske, hvor det var. Det tror jeg ikke på. Så nu skal jeg finde en låsesmed i København, som kan komme og omstille låsene i min lejlighed. Jeg er mest tilbøjelig til at ringe til Den Cyklende Låsesmed. Jeg bryder mig bestemt ikke om tanken om, at han kan lukke sig ind, hvis han altså finder den nøgle, som han påstår, at han har glemt et eller andet sted.
Brug for en billig låsesmed
Hvis han har glemt, den, så ligger den sikkert hos en af hans kammerater. Og de ved, så også, at den er til min lejlighed. Det er bestemt ikke rart at tænke på, at de kan lukke sig ind.
Det er bare surt. Det er mig, der skal betale for det. Og finde ud af, hvornår låsesmeden kan komme. Det må gerne være en billig låsesmed. Og hurtig. Jeg skal have det overstået i en fart, så jeg kan komme videre i mit eget liv. Jeg har spildt nok tid på ham. 2 år. Mere end rigeligt tid. Heldigvis har vi ikke fået et barn, sådan som vi drømte om, da vi var forelskede i hinanden. Det ville da have været en katastrofe, hvis det var sket. Men jeg vil gerne have et barn. Ikke lige nu. Jeg har stadig, tiden foran mig. Men det skal være med en mand, jeg kan holde ud. Ikke et hjælpeløst rodehoved, som jeg af en eller anden grund fik medlidenhed med. Det holder ikke.
Nå, jeg skal videre i mit liv. Efter 2 år med den mand, så har jeg lært min lektie. Du flytter ikke sammen med en mand, før du ved, at du ikke længere er forelsket i ham, og at du kan holde alle hans fejl ud. Basta.
