Så har jeg været ved at mishandle mig selv igen: Jeg har spist for meget chokolade. Jeg har været vild med chokolade i de her uger. Lidt efter jul, hvor jeg har været ved at kaste op hver dag på grund af al den mad, er jeg nu derhenne, hvor jeg ikke kan få nok af søde sager. Helst chokolade. Mørk, lys, med 65% kakao eller 70% – det er ligegyldigt. Samtidigt sover jeg dårligt. Jeg drømmer meget. Har mange mærkelige drømme om, at folk holder mig fast i bestemte roller og situationer. Jeg tror, jeg er ved at blive lidt skør. Det ligner mig ikke. Normalt drømmer jeg ikke. Normalt er jeg ikke særligt glad for søde sager. Normalt er jeg bare et glad menneske, der bare kører på. Derudaf. Uden nogle problemer eller forhindringer.
Grådlabil
Så jeg kan ikke rigtig forstå det, når jeg lige pludseligt kommer til at tude, når jeg ser en dum romantisk film i tv. Jeg kan ikke forstå, at jeg kan blive så hidsig overfor mine børn eller min mand. Det ligner mig ikke. Og nej, jeg er ikke i overgangsalderen endnu. Min læge siger, at jeg muligvis har en vinterdepression, og at jeg kommer igennem den, når der kommer mere dagslys. Han sagde faktisk direkte til mig, at mangel på dagslys er årsag til, at mange mennesker går rundt med en lille depression, som især viser sig i løbet af de sidste vintermåneder.
God psykoterapeut i København?
Da jeg var hos ham sidste gang, sagde han direkte til mig, at han ikke ville skrive nogle lykkepiller ud til mig. Jeg bad ham ellers om det. Jeg har jo prøvet det, nogle gange før, det her med vinterdepression. Han nægtede og anbefalede, at jeg i stedet finder en god psykoterapeut i København, som kan hjælpe mig med at få lidt bedre styr på mit liv.
Jeg troede ikke mine egne ører. Skal jeg i terapi? Lægen forklarede mig, at det kan være, at jeg er på vej ind i en almindelig depression, og det skal der gøres noget ved. Han sagde også, at der ikke er noget som helst forkert ved at gå i terapi. Faktisk, så er det et tegn på mod og livsvilje, hvis man gør det. De færreste tør indrømme, at de er inde i en periode, hvor de har det svært. Dem, der tør indrømme det, kommer igennem den svære periode – med øget styrke på den anden side.
Ærekær men nu skal det være
Jeg kunne godt høre, at han appellerede til mit ærekære jeg. Men jeg lyttede til ham. Og da jeg først forstod hans logik, var det sådan set meget nemt for mig at tage skridtet og kontakte en terapeut. Jeg fandt en terapeut, som jeg skal starte hos i næste uge. Jeg talte med hende i telefonen. Hun virkede meget almindelig. Ikke sådan lidt verdensfjern, sådan som jeg altid har forestillet mig, at psykoterapeuter er. Nej, hun virkede som en håndfast kvinde, der vidste, hvad hun taler om. Jeg håber virkeligt, at hun kan hjælpe mig igennem den her periode. Det er forfærdeligt at være så ustabil.
