Der er altså nogle dage, hvor jeg bare er sur. Jeg ved egentlig ikke. hvorfor, men sådan er det altså. Jeg er sur. Hele verden kan gå hen og besøge en særlig grusom herre. Jeg er ligeglad med den. Omverdenen altså. Og skal jeg være helt 100 procent ærlig, så ved jeg godt, hvorfor jeg bliver sur. Men lad det være. Der er ikke nogen grund til, at jeg ødelægger dit gode humør!Sådan var det også i går. Jeg var sur. Sådan som i rigtigt sur. Gal i skralden på omverdenen. Og det fik min rengøringsdame altså at mærke.
Uretfærdigt ja
Det var helt uretfærdigt fra min side. Som regel gør hun et godt stykke arbejde. Men i går fik hun at vide, at hun ikke gør sit arbejde ordentligt. Jeg fik faktisk sagt til hende, at jeg er sur over, at hun ikke tager et initiativ selv og sørger for at holde skabene ude i køkkenet rene – indvendigt. Hun kan da godt lige bruge en times tid på at tømme dem, vaske dem godt af, og sørge for, at alt, der skal tilbage i dem, er rent. Hun kan da godt lige sørge for, at vinduerne er pudset. Det bør ikke tage så lang tid. Det er da bare noget med at få vasket vinduerne og tørret dem i en fart. Jeg var virkeligt sur. Men havde også dårlig samvittighed over at fortælle hende, at jeg synes, at hun ikke gør sit arbejde godt nok. ”Det nytter ikke noget, at du bare tværer skidtet lidt ud. Det skal væk!”
Blev ked af det
Hun blev ked af det. Jeg kunne godt høre, at hun pudsede sin næse og slæbte rundt på spande, vaskemidler og klude. Jeg ved, at hun gør et godt stykke arbejde. Normalt er jeg tilfreds. I går var jeg bare rigtigt sur og en eller anden person, skulle det bare gå ud over. Jeg er et forfærdeligt menneske!
Efter nogle timer, hvor jeg kunne høre hende snøfte og pudse næse, spurgte jeg hende, om jeg kunne tilbyde hende en kop te. Det sagde hun venligt nej tak til. Hun bad om et glas vand. Jeg fandt et glas og hældte vand op i det til hende. Vi satte os og snakkede. Jeg undskyldte, at jeg havde været så opfarende og sur. Det var ikke personligt imod hende. Det var sådan imod hele min verden. Jeg prøvede at forklare hende, hvad man ikke kan forklare. Vi talte sammen. Hun faldt til ro. Fortalte mig om sine børn. Fortalte om livet i hende hjemland. Blev glad igen. Fik kræfterne tilbage. Og hvad gjorde jeg så?
Det der badeforhæng
Ja, jeg kvajede mig med at bede hende om at tage mit badeforhæng ned, så jeg kan vaske det, nu hvor hun alligevel skulle gøre rent ude i badeværelset. Hun kiggede lidt olmt på mig. Sagde ingenting. Tog badeforhænget ned og lagde det ud i vaskemaskinen. Da hun gik, bekræftede hun ikke, at hun kommer igen i næste uge. Og nu sidder jeg så her med dårlig samvittighed. Hvornår lærer jeg at styre mit temperament?
