I går fik jeg en lidt trist mail fra min bror. Han hustru er syg. Hun skal ind i et langt behandlingsforløb. Men ikke nok med det. Han skriver faktisk, at han slet ikke har lyst til at kommunikere med os. Fordi han ikke orker det hele – alene. Jeg forstår ham godt. Alligevel har jeg skrevet til ham, at han må være stærk og kæmpe bravt for sin viv og sig selv. Det er jo bare en hurdle, de skal igennem. Alle statistikker viser, at kvinder, der lider af den sygdom, hun har, kommer igennem den. Det er bare et spørgsmål om tid. Og om at give hende fred og ro til at komme igennem sygdommen.
Det med vedligeholdelse
Som svar sendte min bror mig en ret sød mail. Han skriver, at han godt ved, at de kommer igennem de næste par måneder. Han ved, at hun bliver rask. Han ved, at alt bliver godt. Men han skriver også, at han er glad for at kunne komme væk fra det hele. Det kom jo som et chok for dem. Han skriver, at han tager fri i et par uger og tager op til deres sommerhus, hvor han skal overvåge, at håndværkerne gør deres arbejde. De skal have lavet en del ting i sommerhuset. En af dem er reparation grundet manglende vedligeholdelse af stråtag. Det er noget med mønningen. Han skriver, at han håber, at den tækkemand på Fyn, som han har fundet, er ok, og vil kunne acceptere, hvis han selv er lidt fraværende. Hans tanker er jo hos hans viv.
Jeg skriver tilbage til ham, at jeg synes, at han skal sige til tækkemanden, hvad det er, der sker i hans liv. Det vil forhindre misforståelser, hvis de skulle opstå. Helt sikkert har tækkemanden også erfaring med kunder, der måske er lidt ved siden af sig selv.
Billede af hus med stråtag
Jeg har fået en lidt mærkelig meddelelse på Messenger. Det er min kusine. Vi har ikke talt eller skrevet sammen i utroligt mange måneder. Og så sender hun mig den her besked: ”Hvad synes du?” Under beskeden er der et billede. Det viser et hus med stråtag. Først overvejer jeg i mange timer, om jeg skal svare på hendes besked. Jeg er lidt sur på hende. Jeg kan jo se, at jeg har forsøgt at få kontakt med hende adskillige gange. Men der har ikke været nogen respons fra hende. Så kan hun forvente, at jeg svarer? Jeg beslutter, at jeg vil svare hende. Så jeg skriver en besked om, at jeg synes, at det er et flot hus. Ikke mere end det.
Stråtækt idyl på Fyn
Jeg kan se og høre, at hun ser mit svar med det samme. Tænker ikke mere over det. Men så begynder det, at pinge ind med beskeder. Jeg kan høre på lyden på min telefon, at det er beskeder på Messenger. Det er min kusine. Hun skriver, at hun har købt huset. Det er et hus med stråtag på Fyn. Hun er lykkelig og vil gerne invitere mig til at komme og se det. Hun skriver også, at hun godt ved, at hun har svigtet i vores kommunikation med hinanden. Hun agter at få vores gode samtaler tilbage i sit liv. Jeg er godt nok lidt overrasket. Men jeg er glad. Min kusine er jo en god veninde, som jeg troede, jeg havde mistet. Men det har jeg altså ikke.
Jeg læser og genlæser hendes beskeder. Overvejer, hvad jeg skal svare. Vælger at skrive til hende, at jeg meget gerne vil se hendes fine sommerhus. Spørger hende om hvornår hun overtager det, og venter nu på, at hun svarer. Der kan gå noget tid. Hun er sikkert ved at opdatere alle om sit nye huskøb på det magiske Fyn.
