Nu er vores datter, Julie, blevet rigtigt voksen, og i en alder af 28 år er hun for første gang i sit liv kommet af med en udpræget tandlægeskræk, som i perioder har forpestet hendes tilværelse. Jeg kan huske, da hun var til sin første konsultation hos skoletandlægen for mere end 20 år siden. Da hun kom hjem efter den oplevelse, rystede hun over hele kroppen af skræk, og hendes far og jeg forstod selvfølgelig ikke en lyd.
Vi spurgte pigen om, hvad der var galt, men hun havde svært ved at få det fortalt. Men efter et stykke tid gik det op for os, at det var besøget hos skoletandlægen, der på en eller anden måde var kikset totalt og havde bragt hende helt ud af koncepterne. Julie fortalte, at tandlægen havde skældt hende voldsomt ud, fordi hun var for længe om at få åbnet munden, så han kunne komme til at undersøge hendes tænder.
Men endelig havde Julie da få taget sig sammen til at åbne munden, men tandlægen var fortsat sur og blev ved med at skælde ud. Vi fik også det indtryk af Julies beretning, at tandlægen havde behandlet hende temmelig hårdhændet, så det havde været en ubehagelig og lidt smertefuld oplevelse.
Et par uger efter hørte vi flere historier fra andre forældre om den tandlæge, som ikke ligefrem syntes at have de største pædagogiske evner. En ret stor gruppe forældre henvendte sig til skolen i flok for at fortælle skolelederen om de oplevelser, mange børn havde haft ved skoletandplejen. Det hele endte i øvrigt med, at kommunens skoletandpleje og den pågældende tandlæge blev enige om, at deres veje skulle skilles, for han var ikke særligt egnet til at arbejde med børn.
Men for Julie satte oplevelsen sig varige spor. Selv om hun senere fik en virkeligt god tandlæge i skoletandplejens regi, havde hun det særdeles dårligt i flere uger op til et tandlægebesøg. Og da hun nogle år senere begyndte at konsultere vores private tandlæge i forbindelse med, at hun var begyndt at tilbyde helt smertefri tandbehandling, blev det kun en smule bedre. Det var hele tanken om, at et andet menneske skulle rode rundt i hendes mund, der bød hende så meget imod, at hun rystede af skræk, når hun skulle til tandlæge.
Og sådan er det fortsat indtil for ret nylig. Julie hørte fra en veninde om en klinik, der har specialiseret sig i at bearbejde tandlægeskræk i København, så den valgte hun at skifte til, da hun alligevel var flyttet til hovedstaden i forbindelse med sine studier.
Forleden dag havde hun så været til sin første konsultation i den klinik. Hun havde på forhånd været meget spændt og lidt forundret over, at hun kunne komme til tandlæge lørdag, men det var altså en klinik, der valgte at tage hensyn til de patienter, som havde svært ved at komme på hverdagene.
I går ringede hun hjem og fortalte, at hun faktisk var blevet hypnotiseret i lettere grad, og det havde hjulpet helt fantastisk, så eftersynet af tænderne stort set ikke havde generet hende.
