Menu Luk

Stigende tryghed ved online handel

Online handel er efterhånden en disciplin, som enhver dansker evner at udføre. Muligheden for at foretage sine køb hjemme fra kontoret eller sofaen, falder i rigtig mange menneskers smag, og diverse undersøgelser viser også, at online handel oplever stor fremgang år for år. I ny og næ dukker der historier op i medierne om, at online handel kunder har fået stjålet deres kortoplysninger grundet usikker nethandel, hvilket har ført til overvældende kontomisbrug. Disse historier skræmmer dog ikke den gængse forbruger, og online forretninger bliver samtidig bedre til at sikre deres betalingsforbindelser mod disse episoder. Online handlen er med andre ord kommet for at blive, og med udviklingen inden for mobilhandel bliver det i fremtiden kun endnu nemmere for forbrugerne at shoppe online, da de har en konstant adgang til internettet via deres mobiltelefon.

Alle brancher

Generelt set oplever alle brancher inden for online handel en fremgang, men det er især handlen med tøj og sko, som danskerne har taget til sig. Den seneste undersøgelse fra Foreningen for Dansk Internethandel viser, at køb af tøj ligger på en absolut førsteplads. Tidligere har det primært være de mere billige produkter, som danskerne har lagt i den virtuelle indkøbskurv, men forskellige online forhandlere af tøj melder nu tilbage, at de oplever en stigende efterspørgsel på designertøj fra forbrugerne. Ligeledes kan butikkerne melde tilbage, at salget af high end brands er i stigning.

Således kan der spottes en ændring i online kundernes forbrugsvaner, da der tidligere har været tendens til, at maksimumbeløbet i indkøbskurven helst ikke måtte være for stort grundet usikkerhed ved nethandel. Trygheden ved online handel af tøj har forankret sig så dybt i de danske kunder, at de nu uden tøven gerne foretager transaktioner på alt mellem 1000-5000 kr. for designertøj. Forandringen hos forbrugerne medfører samtidig en forandring hos online forhandlerne, da de heller ikke længere er så skeptiske med at tage varer ind, der kan imødekomme kundernes efterspørgsel. Ud over den stigende tillid til nethandel kan en anden forklaring på ovennævnte tendens være, at køb af tøj online stadig giver forbrugerne mulighed for at spare penge sammenlignet med køb af tøj i fysiske forretninger. Forbrugerne vil med andre ord ikke gå på kompromis med kvaliteten, men de vil gerne spare penge.

Fremgang

Tendensen med villigheden til at lægge flere penge ved nethandel opleves også via en fremgang for andre brancher. Salget af elektronik og hvidevarer har også haft en væsentlig fremgang de sidste par år, hvor muligheden for at spare 500-1000 kr. på en vaskemaskine gør, at folk gerne foretager en transaktion på rigtig mange penge. Undersøgelser viser, at forhandlerne bliver udvalgt efter nøje overvejelser og sammenligninger på kryds og tværs, men når alt kommer til alt, så bliver handlen stadig gennemført.

Tillid

Generelt set er der mange undersøgelser, der viser, at online forhandlerens tillidsfaktor betyder rigtig meget for kunderne, når den store pengepung skal frem. Brugeranmeldelser fra andre kunder får en afgørende betydning, når der skal handles for mange penge. Ligeledes har ekstra services en vigtig faktor, da forbrugeren gerne vil opleve det som nemt og bekvemt at handle for mange penge. Med andre ord er folk mere large, hvis en handel til 200 kr. bliver kompliceret frem for en handel på 5-6.000 kr.

Related Posts