Nu skal det vel beskattes?

Nu skal det vel beskattes?

Gode venner er guld værd, må jeg erkende. I sidste måned oplevede jeg det i meget høj grad, da to af mine venner gjorde et stykke arbejde færdigt for mig, mens jeg var ude at rejse. Jeg var ude at tale på konferencer, som jeg var booket til via ”Book Speakers”.

Sagen var, at min kone og jeg længe havde talt om, at vi burde renovere taget på vores carport. Der var efterhånden kommet en del huller i de trapezplader af plastik, som skulle holde bilen og andet i carporten tørt, når det regner. Men jeg havde også fået øje på, at nogle af de lægter, som tagpladerne lå på, havde taget skade af det regnvand, som strømmede ned gennem hullerne. Problemet var formentlig af ældre dato, men vi købte huset sidste år og havde på det tidspunkt ikke bemærket hullerne i carportens tag.

Det var ved at være forår, så jeg besluttede, at nu skulle carporten sættes i stand. Min kone spurgte, om det var muligt at bygge et cykelskur i bunden af carporten, for der har på vores villavej været en del cykeltyverier, så hun syntes, det ville være rart, hvis vi kunne låse hele familiens cykler inde.

Det var der ikke noget problem i, for vi har god plads bag ved carporten, så jeg lovede min bedre halvdel vejens flotteste cykelskur. Jeg besluttede mig så for, at det skulle være en integreret del af carporten og altså være i samme bredde som carporten. Ved at lave det tilpas dybt ville vi så også kunne bruge det som opbevaringsrum for vores havemøbler.

Jeg fik indkøbt det nødvendige tømmer og tagplader og gik i gang med byggeriet. Jeg satsede på, at det ville tage mig to weekender samt nogle hverdagsaftener at fuldføre projektet. Så passede det tidsmæssigt med, at jeg kunne have det færdigt, inden jeg skulle på en 12 dages arbejdsrejse til Sydamerika.

Den første weekend nåede jeg også fuldt ud så langt med arbejdet, som jeg havde forestillet mig. Men derefter gik det trægt. Vi blev ramt af usædvanlig dårligt vejr med regn og rusk, så jeg var grundigt forhindret i at arbejde på mit byggeprojekt hele den følgende uge. Og vejret var heller ikke med mig i den næste weekend, hvor det dog lykkedes mig at komme nogle skridt videre ind mellem regnbygerne.

Tiden for min afrejse nærmede sig med raske skridt, og jeg måtte til min ærgrelse erkende, at jeg ikke havde mulighed for at blive helt færdig, inden jeg skulle af sted. Det lykkedes mig dog at blive færdigt med alt arbejdet i træ, så der kun manglede selve tagpladerne. Jeg sagde undskyldende til min kone, at hun måtte finde sig i en våd bil om morgenen, hvis det regnede i løbet af natten. Det tog hun i stiv arm.

Jeg havde en god og udbytterig rejse til Brasilien og et par nabolande, så jeg var i forvejen i udmærket humør, da jeg kom hjem. Men humøret steg ikke så få grader, da jeg kunne se, at vores carport stod fiks og færdig med tagpladerne monteret. Det var Lars og Henrik, der havde sørget for det.