Siden sidst…

Siden sidst…

Siden sidst…

Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet her på bloggen. Som I kunne læse i mit sidste indlæg, har jeg i flere år haft svært ved at lægge arbejdet fra mig, men det er jeg efterhånden blevet bedre til, og det har mildest talt vendt op og ned på mit privat- og arbejdsliv. I dagens indlæg, kunne jeg godt tænke mig at fortælle lidt om, hvordan det er gået siden mit seneste indlæg.

Siden sidst…

Sidste gang I hørte fra mig, havde jeg lige købt mig en masse grilludstyr i forsøget på at finde en hobby, jeg kunne slappe af med. Det var lidt af et desperat forsøg, men ikke desto mindre har jeg holdt fast i udendørs madlavning lige siden. At stå bag grillen får mig virkelig til at slappe af, og selvom det har kostet et par kilo på sidebenene, er både min kone og jeg virkelig glade for den nye hobby. Jeg nyder at at lave maden såvel som at spise den efterfølgende.

Foruden grilleriet har jeg fået mig et par andre udendørs interesser. Noget så simpelt som havearbejde havde aldrig rigtigt faldet mig ind, som noget, man kunne slappe af med. Det fik jeg dog øjnene op for, da min familie forærede mig en wienerstige, en elektrisk hækkeklipper og en frugtplukker, som jeg kunne morer mig med i baghaven. Dels nyder jeg følelsen af at “lave noget”, mens jeg slapper af, dels hjælper det mig med at få tankerne væk fra papir- og kontorarbejde. Det føles nærmest som en slags meditation, når jeg står på min stige og plukker frugt, renser tagrender eller klipper hæk, hvor åndsvagt det så end lyder.

Pas på dig selv

Siden jeg har tillagt mig de nye vaner og hobbies, er jeg blevet et gladere og friskere mennesker. Før var jeg ofte træt og sløv, mens jeg i dag føler mig frisk og veloplagt hver morgen, jeg står op. Nu vil nogen måske tro, at jeg så ikke kan passe mit arbejde ligeså godt som jeg kunne før – men rent faktisk forholder det sig helt anderledes. Mine kollegaer og min chef har flere gange sagt, at jeg virker gladere og mere motiveret, end jeg nogensinde har gjort. Endda på trods af, at jeg har skruet ned for timetallet, jeg lægger på kontoret.

Meningen med dette indlæg er ikke at løfte nogle pegefingrer og/eller diktere, hvordan du bør leve dit liv. Det er jo selvfølgelig helt op til dig selv. Jeg ønsker blot at fortælle min historie, og om hvad et par simple valg har gjort for mig. Jeg har valgt livet og min familie til – og med det valg fulgte “tilfældigvis” også et bedre, mere effektivt arbejdsliv. Hvem skulle have troet det?

Afslutningvis kunne jeg godt tænke mig at høre, om nogle af jer derude har haft samme oplevelse(r), som jeg har. Eller om I måske sidder i samme triste situation, som jeg gjorde for bare et år siden. Har I spørgsmål eller kommentarer til mit forløb, er I velkommen til at spørge i kommentarfeltet herunder, ligesom I også meget gerne må dele jeres historie. På forhånd tak, og også tak fordi I læste med.