Alle, der har læst Anders And, har formentlig haft en hemmelig drøm om at komme ud og grave guld. Finde en guldåre og blive lige så rige som Joachim von And og måske nok ikke leve i en pengetank resten af sine dage, men leve i sus og dus.
Desværre kræver det mere end held at blive en succesfuld guldgraver. Blandt andet er det vigtigt at bo det rigtige sted, og det ’rigtige’ er i denne sammenhæng ikke Danmark, hvis undergrund ikke er ideel for guldfund. Vi har simpelthen ikke de geologiske forhold, der skal til, hvorimod bjergrige lande har bedre vilkår for guldet. Det betyder også, at Bornholm er bedre stillet rent guldmæssigt end resten af landet, men regn ikke med for meget. Du kan selvfølgelig altid aflægge klippeøen et visit – med eller uden guldfund er den et besøg værd.
Men selv om du ikke rykker dig selv og familien op med rode for at tage til Andesbjergene og grave guld, kan du alligevel få del i et guldeventyr. Læs med her, og bliv klogere på hvordan.
Hvorfor overhovedet interessere sig for guld?
I løbet af de seneste mange år er guldprisen gået én vej – nemlig op. Det betyder, at guldsmykker er blevet dyrere og dyrere, så hvis du synes, at man kunne få meget mere smykke for pengene i starten af 00’erne, end man kan i dag, er du ikke galt på den.
Guld har alle dage været et eftertragtet og kostbart materiale, og det har en historisk rolle som fundamentet for penge verden over – det monetære system – og som værdiopbevaringsmiddel generelt. Hvor penge kan blive ramt af inflation og devaluere hurtigt, devaluerer guld aldrig. Kursen svinger, men den rammer aldrig bunden. Du kan se den aktuelle guldpris her.
Nu er kursen så helt i top. Faktisk har den sjældent været højere, så det er nu, du kan tjene gode penge, hvis du har ubrugt guld liggende i kommoden eller i bankboksen i form af eksempelvis smykker.
Hvordan tjener jeg penge på mine guldsmykker?
På grund af den stigende pris på guld stiger efterspørgslen også. Og hvis du har smykker, du alligevel aldrig bruger, kan du jo lige så godt tjene en skilling på dem og forsøde tilværelsen. Hvorvidt du kommer til at leve et liv i sus og dus af fortjenesten, afhænger af, hvor mange guldsmykker, du har liggende, men for et par halskæder og en håndfuld manchetknapper i guld, kan du godt få råd til en god middag og mere til.
Hos Guldexpressen.dk kan du sælge dine smykker helt enkelt og bekvemt ved at sende dem ind til vejning og vurdering. Du bestiller et Guldbrev online, og når det kommer med posten, lægger du de smykker i, som du ikke længere bruger. Der er naturligvis en udførlig brugsanvisning med, så du bliver guidet igennem hele processen. Derpå sender du guldet ind til Guldexpressen ( så længe du har forsendelseskvitteringen fra posthuset, er dit guld forsikret op til 100.000 kr. ) – som så vurderer dine smykker. Efter vurderingen får du en mail eller en sms med det beløb, dine smykker er værd, og efter 24 timer har du dine penge. Nemmere bliver det ikke.
Der er flere forskellige firmaer, der tilbyder sammenlignelige tjenester – vælg det, du har mest fidus til, for det er naturligvis en tillidssag at skulle sende sit guld til nogen, du ikke kender.
Det mest gunstige tidspunkt
Det er naturligvis altid en afvejning, om det er NU, du skal sælge dine guldsmykker. Om ikke du ville kunne tjene mere, hvis du ventede til i morgen. Eller i næste uge. Men ligesom med aktier, så er der ingen, der kan forudsige det 100 procent. Man kan bare se på statistikken og konstatere, at guldet sjældent har ligget højere i pris, end det gør nu. Så hvis du venter for længe, kan du også risikere, at prisen falder. Valget er dit!