Det var uden sammenligning det værste haglvejr, jeg nogensinde har oplevet, da vi for knap tre uger siden sent på natten blev ramt af hagl så store som dueæg. De største af dem var i hvert fald mere end tre centimeter i diameter, og det voldsomme haglvejr skabte faktisk en del ødelæggelser i det kvarter, hvor vi bor.
Heldigvis var det voldsomme uvejr meget lokalt, men vi var altså så uheldige, at det lige var i vores område, at det ramte. De store hagl gav i høj grad lyd fra sig, så både min kone og jeg vågnede og stod op for at se, hvad det var, der skete. Ude på terrassen kunne vi stå i ly for haglene, og ved hjælp af en lommelygte kunne vi se de helt usædvanligt store hagl på græsplænen.
Det var faktisk først om morgenen, at det gik op for os, at vi også var blevet ramt af ødelæggelserne. Det lille drivhus ( Købt hos frishop ), vores to voksne sønner og jeg havde givet min kone i fødselsdagsgave året før, havde fået knust nogle af de firkantede glasplader i drivhuset. En anden skade hos os var nogle huller i et par af de trapezplader, vi har som tag på carporten, men her var der heldigvis kun tale om to plader, så det blev nemt at få rettet op på.
Min kone er meget glad for sit drivhus og sørger også for masser af hjemmedyrkede grøntsager til os. Derfor sagde jeg straks til hende, at jeg ville skynde mig meget med at få udskiftet de knuste glasplader i drivhuset, og jeg skulle også nok købe en ny regnmåler til hende, for de store hagl havde også knust den tragt af plastik, som regnmåleren samler vandet i.
Sent samme dag kørte jeg i det byggemarked, hvor vi havde købt drivhuset for at høre, hvor jeg kunne skaffe seks nye glasplader til erstatning for de knuste. Ekspedienten sagde, at de da godt kunne bestille dem hjem fra producenten, men de vidste af erfaring, at det faktisk var en temmelig dyr løsning, så han anbefalede mig i stedet at tage et nøjagtigt mål af pladerne og så få en glarmester til at skære dem ud til mig.
Jeg havde målet på pladerne, så jeg kørte videre til byens glarmesterforretning med mit ærinde, og her tilbød de mig at skære pladerne ud med det samme, så jeg kunne få dem med hjem. Det var fint, og det blev heller ikke særligt dyrt.
Inden aftensmaden den dag nåede jeg at planlægge, hvordan jeg skulle udskifte det knuste glas. Glaspladerne ligger i en aluprofil, der er en del af drivhusets skelet, så umiddelbart så det ud til at blive ret nemt at foretage den operation.
Men jeg lagde mærke til, at mange af de skruer, der holder skelettet sammen, var blevet temmelig rustne, så jeg besluttede mig til at vente til næste dag med selve arbejdet, for så ville jeg købe nogle rustfri skruer og skifte de gamle ud med dem, for det pynter ikke ligefrem med de rustne skruer.
Inden jeg går i gang, skal jeg dog lige have klaret en helt anden opgave. Jeg skal nemlig have fundet det billigste benzinkort i Danmark til min søn, for han har lige købt en ældre bil, der bestemt ikke går langt på en liter benzin. Men det er en helt anden historie, du kan få ved lejlighed.
