Access har et lidt sjovt ry, for rigtigt mange steder der ønsker man ikke at bruge programmet fordi man er bange for at det skaber mindre subsystemer i virksomheden, der gør at IT afdelingen har svært ved at finde hoved og hale i de mange data der ligger rundt omkring. Det er klart, det har også (og er stadig) et relativt stort problem i mange virksomheder. Dog vil jeg sige, at hvis man udnytter Access mange muligheder så kan man virkelig få meget ud af programmet.
Hvad skal man ikke bruge Acces til i en stor virksomhed?
Der hvor rigtigt mange medarbejdere over årene virkelig har brændt nallerne er at de har startet med at lave en Access database. Denne har så indeholdt dele af vigtige produktionsdata. Efterhånden som tiden er gået er databasen vokset og vokset og der er kommet flere og flere data i systemet. Der er blevet udviklet på databasen og ingen har rigtigt spekuleret over, hvor meget kritisk data der egentligt ligger i denne access database. Jeg har set flere gange at det pludselig med gruopvækkende rædsel er gået op for både ledelse, medarbejdere og IT afdeling hvor kritisk denne access database egentligt er. Så det gælder om at stoppe op inden det går så galt.
Så kort sagt – du skal IKKE lægge kritiske produktionsdata i din access database, og du skal holde øje med din database så den ikke stiger dig eller virksomheden over hovedet og sidst men ikke mindst, så skal du sørge for der er andre end dig der kan rette i tingene.
Hvad kan du så med rette bruge en Access database til
Du kan og bør bruge Acces til at være dit mellemlager mellem dine produktionsdata og den virkelige verden. Access er genial til at konvertere data mellem forskellige systemer. Ikke mindst så er det genialt til at opbygge forespørgsler der er dynamiske således at når der kommer nye data fra produktionssystemet så er de direkte klar ummidelbart derefter til at gå videre med i Excel eller andre programmer. Access er desuden skarp når det kommer til integration mellem produkter – altså at binde tingene sammen dynamisk.
Kort sagt – du kan spare mængder af tid på at bruge Access, hvis du bruger det rigtigt til at intgrere data på tværs af programmer. Selvfølgelig kan du også bruge det til at opbygge små databaser til medarbejder kurser, vanding af potteplanter eller andre ikke kritiske processer – men vær skarp på det ikke vokser dig over hovedet.
Hvordan kommer du så igang
Det er jo altid et godt spørgsmål – for skal man bare sætte sig ned med Access og stirre på det til viden om det dukker op af sig selv? Jeg tror på at den eneste måde at komme igang med dette fantastiske produkt på er ved at komme på et Access kursus. Her vil du kunne få den hjælp der skal til for at kunne udnytte Access til fulde og ikke mindst få inspiration til, hvordan det kan bruges bedre i din hverdag. Et Access kursus vil ofte kunne spare dig for så meget tid at selve kursusafgiften vil være af mindre betydning efter bare et par uger.