Menu Luk

Lækre fodboldture

En af mine kolleger, Jan, må være bidt af en gal fodbold, for han taler stort set aldrig om andet end fodbold, som han går ekstremt meget op i. Det er ikke så få gange, han har fortalt om sin mange fodboldrejser rundt om i Europa. For sagen er, at dansk fodbold kun interesserer ham perifert, mens det er de helt store europæiske hold, han interesserer sig for.

Vi andre i firmaet spøger af og til med, at det da er godt, at Jan ikke er gift, for det ville nok være nærmest uudholdeligt at høre på hans fodboldsnak evig og altid, og så ville det vel også for de fleste kvinder være et problem at finde sig i, at han bruger så mange penge på sportsrejser, som vel de færreste kvinder har lyst til at deltage i.

Nå, men Jan må selvfølgelig selv bestemme, hvad han bruger sine penge på, men da han ikke ligefrem har nogen stor formue, er han jo også tvunget til at prioritere. Derfor rejser han aldrig til udlandet i sine ferier, for han vil hellere spare penge op til de næste fodboldrejser til Barcelona, eller hvor han nu agter sig hen næste gang.

Bortset fra den næsten sygelige interesse for fodbold er Jan en rigtig flink fyr, der altid er parat til at give en hjælpende hånd til sine kolleger og andre bekendte, og i arbejdsmæssige sammenhænge er han typen, man altid kan regne med. Hvis han har lovet at gøre et eller andet, så kan man også være sikker på, at det bliver gjort.

Jan er uddannet på et revisionskontor, og han er ansat i vores økonomiafdeling, hvor jeg ved, at han er meget velanskrevet. Derfor får han også stort set frie hænder til at bruge sine feriedage, som han vil, for i mange tilfælde kræver en fodboldtur til udlandet, at han kan holde fri enten fredag eller mandag, men det arbejde, Jan sidder med til daglig, kan normalt sagtens vente, til han er hjemme igen.

Selv er jeg ikke så voldsomt interesseret i fodbold, så jeg kan sagtens nøjes med fra tid til anden at se en kamp i fjernsynet, og så er det oftest kampe fra den hjemlige Superliga, jeg kan finde på at følge med i.

Så det er ikke ligefrem fodboldbilletter, der belaster på mit budget, og det er faktisk flere år siden, jeg har overværet en kamp på stadion her i byen. Men det er holdet nu selv skyld i, for det har i flere sæsoner spillet i netop Superligaen, men er rykket ned, så holdet nu frister en tilværelse i landets næstbedste fodboldrække, og den slags sekunda-fodbold gider jeg altså ikke bruge penge på at se.

Og præcis den samme holdning har Jan åbenbart, men han anser al dansk fodbold for at være andenrangs. For ham er det de store turneringer i først og fremmest England og Spanien, der tæller. Og det gør selvfølgelig også den inter-europæiske Champions League turnering, som han også følger meget ivrigt med i.

Han vil rejse til i hvert fald to kampe:

  • Real Madrid
  • Arsenal

Related Posts