Padel er gået fra 12 baner i Danmark i 2012 til over 1.250 baner i august 2023 ifølge Dansk Padel Forbund. Skaderne er kommet med. Men de fordeler sig anderledes, end de fleste danske guides antyder, og forskellen har betydning for, hvordan du skal gribe det an.
Hvad forskningen siger om risikoen ved padel
De fleste danske artikler om padel starter samme sted: padel giver de samme skader som tennis. Det holder ikke helt, når man kigger på tallene.
Et systematisk review af Dahmen og kolleger fra 2023 samlede otte studier med 2.022 padelspillere i alderen 31 til 57 år. Forekomsten af skader lå mellem 40 og 95 procent afhængigt af, hvem man spurgte. Skadesraten var 3 skader per 1.000 træningstimer. Og 8 skader per 1.000 kampe.
Læg mærke til de to tal. De måler ikke det samme, men sammenstillingen siger noget vigtigt: risikoen bor i kampen, ikke i timerne. Når du spiller point, opbremser du hårdere, vender hurtigere og strækker dig efter bolde, du ikke burde nå. Den erkendelse ændrer, hvad forebyggelse betyder. Det handler mindre om, hvor mange timer du er på banen, og mere om hvor stor en andel af dem der er kamp.
Hos Copenhagen Physio – fysioterapi på Vesterbro er padelspillere blevet en fast del af hverdagen på klinikken. Bydelen har både banerne og målgruppen: voksne mellem 30 og 55 med kontorarbejde, høj motivation og en kalender, der pludselig rummer tre kampe om ugen.
Albuen er padelspillerens svageste led
I Dahmens gennemgang var albuen den hyppigst skadede enkeltregion, efterfulgt af knæ, skulder og lænd. Seneskader og muskelskader dominerede. En anden opgørelse fra 2023, hvor Tagliafico og kolleger spurgte 800 padelspillere, bekræftede lateral albuetendinopati som den hyppigste tilstand i overkroppen.
Men den samme opgørelse rummer en detalje, som næsten aldrig bliver nævnt: da forskerne talte samtlige muskuloskeletale skader, lå flertallet i underkroppen, og knæet var det hyppigste sted dernede. Albuen er altså den mest udsatte enkeltstruktur. Underkroppen som helhed bærer flere skader.
Den detalje betyder noget, hvis du kun har haft fokus på armen. Netop derfor giver det mening at få kortlagt hele kæden fra ankel til skulder, når man søger behandling af sportsskader – læs mere her, frem for kun at behandle der, hvor det gør ondt lige nu.
Hvorfor lige albuen?
Sportsfysioterapeut Kim Lykke Lützhøft, der er specialiseret i tennis- og padelskader, peger på tre konkrete mekanismer hos motionister: samme greb til både forhånd og baghånd, et bat der er for tungt i hovedet, og et træningsvolumen der eksploderer på få uger.
Den sidste er den mest undervurderede. Mange begynder med én ugentlig banetid og er tre måneder senere oppe på fire kampe om ugen à to timer. Senevæv tilpasser sig langsommere end kondition og motivation. Det er derfor, skaden ofte rammer, netop som spillet begynder at sidde.
Alderen forstærker mønstret. Deltagerne i studierne havde en gennemsnitsalder på op til 57 år. Padel rekrutterer voksne, ikke teenagere, og det er en sport, der belaster sener hos mennesker, hvis sener i forvejen er mindre eftergivende end for tyve år siden.
Skaderne der sjældent bliver nævnt
Padelbanen har vægge af glas. Den detalje har konsekvenser, som de fleste artikler springer over.
En italiensk opgørelse fra 2022 beskrev 16 spillere, der i løbet af et enkelt år pådrog sig ansigtsskader under padel. Bat og bold bevæger sig i et lille rum med fire spillere. Dertil kommer sammenstød mellem makkere, der begge går efter samme bold.
- Ankelforstuvninger fra hurtige retningsskift på sandbelagt kunstgræs
- Akillessene- og lægskader ved den eksplosive bevægelse frem mod nettet
- Fibersprængninger i baglår, typisk sent i en lang kamp
- Slag fra bat eller bold, herunder mod ansigt og tænder
Skadestuen på Vejle Sygehus har beskrevet den typiske padelpatient som en midaldrende mand med en forstuvet ankel eller en knæskade, ofte efter sin allerførste kamp. Det siger noget om, hvor risikoen ligger: ikke hos den erfarne spiller, men hos den nysgerrige nybegynder med et voksent bevægeapparat og et barns entusiasme.
Sådan bygger du en krop, der tåler spillet
Forebyggelse i padel bliver næsten altid til en liste over udstyr. Lettere bat, bedre sko, greb i den rigtige størrelse. Det hjælper. Men det behandler symptomet på et doseringsproblem.
| Faktor | Almindeligt råd | Det der ofte mangler |
|---|---|---|
| Bat | Vælg et let bat med vægt i grebet | Skift greb ved baghånd, så armen ikke alene skaber farten |
| Volumen | Spil ikke for meget | Hold øje med antallet af kampe, ikke kun antallet af timer |
| Opvarmning | Løb og stræk | Forbered specifikt for opbremsning og retningsskift |
| Styrke | Styrk skuldre og ben | Tung, langsom belastning af underarmens strækkere |
Tung og langsom belastning af senevæv er den behandlingsform, der har bedst dokumentation ved seneproblemer i albuen. Det lyder kedeligt. Det er kedeligt. Til gengæld virker det bedre end at hvile og håbe.
Hvornår skal du søge hjælp?
Tommelfingerreglen er enkel: når smerten begynder at bestemme, hvordan du spiller. Når du bytter banehalvdel med din makker for at undgå baghånd. Når du holder igen på smash. Når smerten er der dagen efter, og igen dagen derpå.
Seneproblemer i albuen er lette at behandle tidligt og genstridige, når de har fået lov at ligge i et halvt år. Et forløb med sportsfysioterapi begynder derfor med at finde ud af, hvad der belaster senen, og ikke kun hvor ondt den gør. Er det grebet? Volumen? En stiv skulder, der tvinger albuen til at gøre arbejdet?
En sidste ting, som er nem at overse: padel er en asymmetrisk sport. Du slår med den ene arm, drejer den ene vej flest gange og bremser oftest på det samme ben. Over en sæson bliver det til en skævhed, kroppen kompenserer for. Kompensationen mærker du ikke, før den ikke længere holder.
Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte, hvor mange kampe du har spillet den seneste måned? De færreste padelspillere ved det. Og det er nok den mest oplagte forebyggende foranstaltning, der findes: at begynde at tælle.