Vi er allerede – sådan i min planlægning – godt inde i foråret. Jeg ved godt, at vi stadigvæk er i januar måned. Men min kalender er allerede fyldt med ting, der skal gøres. Det første ledige tidspunkt, jeg har, er en gang henne mod slutningen af marts. Og jeg har mange projekter, som skal søsættes. Et af dem er, at vi skal have nye vinduer på den vestlige side af huset, vi bor i. Min familie og jeg. Fordi jeg godt kan lide at være på forkant med tingene, så bruger jeg tid lige nu allerede i januar på at finde ud af, hvad der er bedst.
Bedste vinduer?
Skal det være Velfac vinduer, eller skal vinduerne komme fra Rationel? Jeg har læst mig til, at begge firmaer fremstiller rigtigt gode vinduer. Prisforskellen er ikke så stor. Men jeg vil gerne have det bedste. Og hvad er det bedste? Jeg er ikke sikker på, at der er forskel på kvaliteten af vinduerne i sig selv. Så ’det bedste’ bliver vel afgjort af andre faktorer: Størrelsen på vinduerne, hvor hurtigt kan de blive leveret? Hvor meget tid skal montørerne bruge for at udskifte de gamle med nye?
Og det er her, at jeg virkeligt kommer til kort. Det irriterer mig, at jeg ikke selv kan finde svaret. Jeg kan finde oplysninger om priser. Jeg kan finde montører. Jeg kan finde tilbud på vinduerne. Det sidste er let nok. Bare søg på fx ”Nye vinduer på Sjælland”, og du vil se flere firmaer, der skilter med forskellige tilbud. Jeg har trevlet dem alle sammen igennem. Det har taget tid. Det har ikke givet mig svar på, hvad der er bedst for os i forhold til udskiftningen.
Jeg kan ikke alt
Så jeg bliver nødt til at erkende, at jeg ikke kan alt. Jeg har det ellers bedst med at vide, hvad der skal ske. Min erkendelse har dog ført til, at jeg ved, at jeg skal have hjælp. Muligvis af en indretningsarkitekt, der kan give mig forslag til, hvordan vi kan forbedre lysindfaldet i rummene på husets vestside.
Jeg kender ikke nogen indretningsarkitekter her i området. Vi er jo flyttet hertil for kun 2 måneder siden. Så det bliver en opgave, jeg må tage fat på: ”Find den bedste indretningsarkitekt i byen”. Det er nemt nok. Der er 2 her i byen kan jeg se. Jeg kigger på deres hjemmesider. Den ene virker lidt for poppet. Måske uerfaren. Den anden virker lidt ’sat’ og traditionel, men udstråler kvalitet og erfaring.
Erfaringen taler
Jeg ringer op til den ’erfarne’. Jeg får ham i tale. Han er ikke så gammel som jeg troede. Vi får en snak om tingene. Han forklarer mig, at han synes, at jeg skal ringe en kollega, han har op. Han forklarer mig, at som indretningsarkitekt ved han ikke, om jeg skal have en tilladelse til ombygning af huset. Huset, vi bor i, er nemlig fredet. Derfor kan det tænkes, at jeg skal have en særlig tilladelse til at få sat nye vinduer i det. Jeg får nummeret til en almindelig arkitekt her i byen, som jeg kan ringe til.