Menu Luk

Brug for vådsliber

Det er godt nok en svær opgave, jeg har givet mig selv. Men jeg skal nok få den løst. Jeg har sat mig i hovedet, at jeg skal på en eller anden måde have slebet alle mine køkkenknive. Og jeg har mange. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil købe en vådsliber billigt. Jeg har ikke tid til at stå der og file med en sten. Jeg gider heller ikke. Jeg kan ikke snubbe lyden af stålet mod stenen. Så hvis jeg kan få det overstået hurtigt, så vil det være fint. Og det tror jeg, at en vådsliber vil være ideelt. Altså at få slibningen overstået hurtigt. Det er jo ikke hver dag, at knivene skal slibes. Men ofte nok.

Bruger dem meget

Jeg bruger dem meget. Jeg er nemlig ikke fan af elektriske maskiner, der kan snitte, skære eller ælte. I min verden er det bedst at skære eller snitte (og ælte for den sags skyld) i hånden, når jeg laver mad. Jeg har været på nettet for at finde vådslibere. Jeg må sige, at jeg synes ikke, at det er særligt nemt lige at finde den, der egner sig bedst til knive. Jeg tænker, at de alle sammen kan slibe knive. Men jeg har set nogle produktbeskrivelser, hvor der også tales om sakse og stemmejern. Det forvirrer mig lidt. Måske i virkeligheden nok, fordi jeg har slet ikke fornemmelse for hvor store vådsliberne, jeg har set, er. Der står godt nok mål i produktbeskrivelserne, og jeg kan da også få en idé, hvis der er et billede, hvor jeg kan se en hånd, der holder en kniv. Det giver mig en idé om, hvor stor, sådan en maskine er. Og den er ret stor faktisk. Og tung. Ofte vejer de et sted mellem 8 og 10 kg. Men så kan de nok også en del mere end kun slibe knive.

Værktøj generelt

Det er faktisk ikke en særlig køn maskine, men helt sikkert praktisk. Og i mit tilfælde er det funktionen, der tæller. Ikke æstetikken. Jeg tænker, at den sagtens kan blive installeret nede i kælderen der, hvor min mand har sit værktøj. Han har ikke så meget. Så der kan vel godt blive plads til den vådsliber, jeg eventuelt vil købe på hans arbejdsbord. Måske skulle jeg lige sikre mig med ham, at det er orden. Det kan faktisk godt tænkes, at han vil påtage sig rollen at blive familiens skærsliber. Han skal bare trænes – og det tror jeg sagtens, at jeg kan. Indtil nu er det altid mig, der har stået der med slibestenen og slebet knivene, så jeg ved godt, hvordan jeg skal holde kniven. Jeg elsker jo godt værktøj.

Jeg kan lære ham det

Det kan jeg lære ham. Selvom han også er uddannet kok, så er han ikke længere den, der står i køkkenet herhjemme. Han har rigeligt med sin restaurant, som han åbnede for 2 år siden. Det går rimeligt godt. Hvad gør hans kokke egentlig med deres knive? Jeg tror, at inden jeg køber en af de lidt billigere vådslibere, så skal jeg i det hele taget lige høre, om han har nogle gode tip.

Related Posts