Det her med handel med værdipapirer er helt nyt landskab for mig. Jeg ved intet om det. Jeg har læst, at mange mennesker beskæftiger sig med det. Af interesse og af profession. Klart. Hvem vil ikke gerne lave gode investeringer og spare penge op til senere i livet. Fx Pensionskasser. De handler med værdipapirer. Eller små spekulanter som dig og mig. (Ikke noget negativt i ordet spekulant fra min side, vil jeg lige sige. Måske har det en negativ klang. Men det kræver faktisk, at man spekulerer over tingene, inden man køber eller sælger værdipapirer.) Nu er jeg ikke god til at forvalte min egen økonomi – altså ud over den daglige husholdning. Alt det her med pensionsopsparing og den slags lader jeg min bankrådgiver tage sig af. Han gør et godt stykke arbejde, kan jeg se. Banker handler også med værdipapirer. og bruger LEI koder.
Selvgjort aktiehandel
Min mand har forsøgt sig med at købe nogle aktier selv. Han har mistet en del penge på forkerte investeringer. Det er ikke så godt, så jeg har sagt til ham, at de penge, han har mistet, må han selv tage som tab i sin egen økonomi. Vi har ikke fælles økonomi. Det er han på det rene med. Men han har da lært noget. Om ikke andet, så har han lært, at det ikke er nemt at købe aktier. Jo, man kan sagtens bruge en eller anden app eller en privat rådgiver og, så købe aktierne via dem, men hvis man ikke ved, hvad de aktier står for, så kan det gå galt. Når jeg siger ’hvad aktierne står for’, så mener jeg, at man skal vide noget om firmaet, som aktierne står for. Der er forskel på at købe aktier i Lego koncernen eller i et ukendt firma, der lige er kommet på børsen. Det er noget af det, min mand har lært.
LEI koder?
Men han har også fortalt mig om noget, der hedder Lei koder: https://leiservice.dk/#homepage-leidescription . Et eller andet sted læste han, at man skal have en Lei kode og en Lei registrering, før man kan købe og sælge aktier. Han brugte timevis på at undersøge, hvad det er, og hvordan man får sådan en. Han søgte i dagevis på nettet efter den billigste Lei kode pris. Det var faktisk sådan, at det lå ham på hjertet at finde ud af det. Lidt stressende for ham. Men efter mange dage, hvor han søgte forskellige oplysninger om Lei registreringsprocessen og hele molevitten, så kom han en dag lettet ud fra sit kontor.
Kun juridiske personer skal have den
Han meddelte mig, at han har spildt timevis ved pc’en. Han havde nemlig fundet ud af, at som privatperson er det ikke obligatorisk, at man skal have en Lei kode. Det er faktisk kun juridiske personer – altså selskaber af en eller anden form, der skal have en Lei kode og den skal registreres i en international database.
Jeg forstod ikke alt, hvad han sagde, men så vidt jeg kunne forstå, så skal de der firmaer have deres Lei kode, så man ved, hvem der handler med hvilke aktier.
