Så er der fart over feltet. Jeg skal nå at købe et par nye sko. Med hæle. Høje hæle. De skal matche den smarte kjole, jeg købte i sidste uge, og jeg ved lige præcist, hvor jeg kan finde skoene. Det har krævet, at jeg er gået fra galleriet tidligere end jeg egentlig ville. Der er lidt langt at gå ned til skoforretningen. Og jeg har ikke lyst til at tage bussen. Jeg håber virkeligt, at de har skoene i min størrelse. Når jeg har købt dem, så skal jeg skynde mig hjem. Der vil der blive badet, lagt makeup, sat hår, og jeg skal have fundet den lille clutch frem. Jeg skal nemlig til fernisering i aften. Endnu en udstilling skal afvikles. Og jeg skal bare se ud, som om at jeg er fuldkommen udsovet og ikke har arbejdet i mindst 15 timer hver dag i den sidste uge for at få udstillingen sat op. Det kan være meget trættende at eje et galleri.
Der skal være styr på det
Jeg håber, at min assistent, som blev sendt hjem tidligere i dag, har haft styr på det der med catering til begivenheden. Hvis ikke, så ryger hun altså ud. Sidste gang begik hun jo nogle kæmpe fejl. Man serverer massevis af vand og god vin til en fernisering. Og fingerfoods. Ikke noget med stegt kød, der skal skæres. Eller store, tunge pastasalater. Folk kan jo ikke håndtere et fyldt vinglas, en tallerken, kniv og gaffel stående. Der skal jo netværkes, imens man går rundt og ser på udstillingen. Der bliver ikke holdt fernisering, fordi der skal spises et måltid.
Sangria er ok – men gin er bedre
Det eneste, der fik mig til at beholde hende, og ikke fyre hende på stedet, var, at hun havde valgt at give alle besøgende et glas sangria, som en lille velkomstdrink. Også selv om det er ret usædvanligt. Måske tilgav jeg hende, fordi jeg selv godt kan lide et glas sangria – hvis den er god. Ligesom jeg er kræsen med gin! Min GT skal være lavet med økologisk gin!
Det fik hun altså også at vide. Hun var ked af det. Forholdsvist frisk på jobbet. Hun har lavet mange fejl. Men hun er ret hurtig og har efterhånden fundet tonen og stemningen i mit galleri. Hun har i det mindste lovet mig, at der hverken kommer kniv-og-gaffel-mad på buffeten.
Vi ser tiden an
Nu må vi se. Hun har allieret sig med den kok, som jeg helst samarbejder med, når vi har vigtige events, som den vi har i aften. Han kender også min og galleriets stil. Han ved, hvordan jeg vil have det. Håber, at de kunne finde ud af at samarbejde.
Åh, jeg er træt. Løber ned ad gaden og overser, at en af mine faste kunder hilser på mig. Det er først, efter at jeg er kommet langt forbi ham, at jeg opdager det. Vender mig og råber til ham, at jeg håber, vi ses i aften. Forbipasserende på gaden ser på mig, som om jeg er parat til at blive kørt på den lukkede afdeling. Jeg er ligeglad. Stormer ind i skoforretningen og køber skoene. Stormer ud af forretningen. Jeg skal være i galleriet om en time.
