Menu Luk

Den oversete restitution

Restitution

Overtræner du? Er du en af de her meget fokuserede mennesker, der godt kan lide at være i topform, og som hver eneste dag løber en meget lang tur? Måske har du en skjult plan om at ville deltage i en halvmaraton? Hør lige her! Det, du gør, er sundt. Altså at få løbet hver dag. Motion er altid godt. Men hvis du overtræner, så kan du faktisk gøre mere skade på din krop, end godt er. Og målet om at deltage i den næste halvmaraton når du ikke. Så er det sagt. Du skal nemlig ikke belaste dine muskler og dit skelet mere, end din krop faktisk kan klare.

Entusiasmen

Vi er mange, der godt kan blive entusiastiske, men vi glemmer, at vores muskler ikke er helt klar til at løbe langt hver dag. Det er derfor, det hedder, at ’man træner’. Træning tager tid. Og grunden til, at træning tager tid, er, at musklerne skal bygges op, så din krop kan klare større belastninger. Du kan ikke bygge musklerne op ved at løbe langt hver dag. De skal ligesom lære det – i deres tempo. Ligesom dengang du lærte at læse. Det tog lidt tid at lære bogstaverne at kende. Men når det var på plads, så blev det til lidt af en opgave at sætte dem sammen til ord. Men efter forholdsvis kort tid, så gik det også godt. I dag kan du læse en god krimi på en dag. Det er lidt det samme med musklerne. De skal lære at tackle den belastning, du udsætter dem for.

Restitution er helbredelse

Og har du et ønske om at deltage i en halvmaraton, så skal du altså lade være med at overtræne dem. Men hvad skal du så gøre for at lade være med at overtræne? Ja, du kan fx vælge ikke at løbe langt hver dag. Dine muskler har brug for at restituere sig. Restitution betyder faktisk helbredelse. Men træning skader ikke dine muskler. De har ikke brug for helbredelse. De har dog brug for hvile og for at få tid til at udskille nogle af de affaldsstoffer, som træningen medfører, inden du belaster dem igen. Dine muskler har måske brug for restitution hver anden dag her i begyndelsen af rejsen mod din deltagelse i halvmaraton. Hvad skal du så gøre de andre dage? Du vil jo gerne komme i god form ret hurtigt.

Aktiv restitution?

Svaret ligger i noget, som kaldes for ’aktiv restitution’. Og hvad er så aktiv restitution? Ja, det er faktisk ikke noget særligt mystisk. Det er et begreb, som kendetegner mildere former for træning end den, du udfører, når du træner. Hvis din træning går ud på, at du løber langt, så kan en gåtur på et sted imellem en halv til to timer – i almindeligt hundeluftningstempo kaldes for ’aktiv restitution’. Mere skal der ikke til. Aktiv restitution er en mild form for motion, som ikke sigter på at opbygge muskler og stamina. Aktiv restitution sigter på at vedligeholde dine muskler på det niveau, du er nået til, og samtidigt at få renset eventuelle affaldsstoffer i kroppen væk – uden at du bliver overbelastet.

Related Posts