Her, lige efter at vi kom ind i det nye år, blev det rigtig koldt. Vi måtte skrue op for varmen, og vi måtte fyre op i vores brændeovn. Jeg havde naturligvis ikke sørget for at få købt træbriketter nok, så dem, vi havde liggende ude i garagen, slog til i en dag. Jeg måtter derfor på nettet for at finde og bestille nogle. Det førte mig ind i en rejse rundt via Google til forskellige internetbutikker. De første besøg var dog temmelig skuffende. Alle butikkernes lagre med træbriketter til brændeovn var nemlig tomme.
Udsolgt
De skrev det godt nok på deres sites: ”Desværre, denne vare er udsolgt. Vi venter på, at den kommer tilbage.” Jeg tænkte, at det ikke kunne passe. Så jeg greb min telefon og ringede op til butikkerne. Jeg fik naturligvis fat i deres venlige kundeservice, der bekræftede, at jeg havde set rigtig: ”Træbriketterne er udsolgte!”
Jeg fortsatte derfor min rejse rundt til andre webshops med brænde. Det var slet ikke nemt at finde de briketter. Alt var udsolgt. Selvfølgelig er der en god grund til det. Folk har jo en tendens til at planlægge, og dermed også at gardere sig mod uforudset kolde dage. Bare ikke jeg. Jeg er bare så dårlig til at planlægge. Det fører selvfølgelig til, at jeg ofte må betale dyrt for varer, fordi jeg køber dem, først når jeg skal bruge dem. Jeg går glip af tilbud og udsalg. Og det er lidt en skam.
Spare penge
Jeg tror, jeg kunne spare mange penge, hvis jeg lærte mig selv at være lidt mere struktureret i min hverdag. Nu fx det her med træbriketterne. Jeg kunne godt have sagt til mig selv, at der sikkert kommer nogle dage med rigtig stærk kulde og sne. Jeg kunne godt have tjekket, hvor mange briketter jeg havde allerede i det tidlige efterår. Jeg kunne godt have nået at bestille nogle flere træbriketter hos https://ewersenergi.dk/ og få dem stablet op, inden det blev så koldt. Men jeg gjorde det ikke. Så jeg måtte sidde der ved skærmen og finde nogle briketter, der kostede alt for meget. Ikke sjovt. Og det var heller ikke sjovt at skulle vente i 2 dage på, at de blev leveret.
Men de ankom, jeg fik dem stablet op ude i garagen, og vi fik fyret op i brændeovnen. Til stor glæde for hele familien. Men jeg har bestemt lært noget af min erfaring: Jeg vil simpelthen sætte en note i min kalender: Jeg skal tjekke og eventuelt købe flere træbriketter allerede i slutningen af august i år. Jeg skal bestemt ikke nyde noget af at sidde og fryse ved en skærm en meget kold vinterdag. Basta.Og jeg har læst denne artikel om emnet nu.
Bedre planlægning
Jeg har også lavet en anden mental note: Jeg skal sørge for at blive bedre til at planlægge mine projekter og min tid, så vi for en gangs skyld kan tage på sommerferie, uden at jeg stresser rundt i sidste øjeblik. Hvor svært kan det være? Når de fleste andre mennesker kan, så kan jeg vel også. Det, at jeg altid udskyder ting til sidste øjeblik, er bare en dårlig vane.