Sommerhus blev redningen

Sommerhus blev redningen

De er ganske enkelt totalt forskruede, har jeg flere gange sagt til min kone, når talen er faldet på hendes fætter og dennes kone. De har i en del år været medlemmer af en religiøs sekt, hvis synspunkter vi i hvert fald ikke deler. Der er tale om en sekt, som holder medlemmerne i særdeles stramme tøjler, og desværre gælder det også medlemmernes børn, der er fødte medlemmer af sekten.

Der er mange eksempler på, at unge mennesker, der forsøger at løsrive sig fra sekten, bliver forfulgt af sekten, der med alle midler søger at tvinge dem tilbage i sekten igen.

Men det må selvfølgelig være min kones fætters sag, som slet ikke har kommet os ved før nu. Sagen er, at deres datter, Joan, for nylig er fyldt 18 år, og i den anledning har hendes forældre lovet hende væk til et medlem af sekten, som Joan bestemt ikke bryder sig om. Men sådan er det åbenbart i de kredse – det er forældrene, der bestemmer, hvem de unge skal gifte sig med.

Hun flygtede

Men Joan valgte at flygte, og hun bankede en aften på vores dør og spurgte, om vi kunne skjule hende nogle dage. Det gjorde vi gerne for at hjælpe hende ud af sektens snærende favntag, så hun boede hos os nogle få dage.

Men så kom min kones fætter på besøg for at høre, om Joan var hos os. Vi benægtede det men var klar over, at vi måtte finde et andet sted til hende. Det var min kone, der fik den ide, at vi måske kunne leje sommerhus udenfor vores by og installere hende der i al hemmelighed.

Der er et sommerhusområde tæt ved byen, og jeg ved fra tidligere, at der er en del mindre og billige sommerhuse i området, som det nok er til at betale sig fra. Joan selv mente, det var en god ide, for hvis hun var helt ude af syne et stykke tid, ville hendes forældre nok indstille eftersøgningen af hende.

Polititilhold?

Jeg spekulerede lidt over, om man skulle forsøge at få gennemført et polititilhold mod forældrene, for nu da Joan er fyldt 18, har de jo reelt ikke nogen form for magt over hende. Men jeg opgav tanken igen, fordi Joan ikke selv brød sig om det.

I stedet kastede jeg mig over opgaven med at finde et passende sted til Joan. Jeg gjorde mig klart, at det nok ville være bedst at leje sommerhus privat, for så er der nok ikke tale om ret meget registrering.

Og jeg besluttede også, at jeg ville leje huset i mit eget navn for at beskytte Joan bedst muligt mod at blive fundet af sine forældre. Jeg gik på nettet og søgte efter sommerhuse til leje i det pågældende område udenfor byen, og der var en del at vælge mellem. Det er ikke højsæson for den slags, så der var mange ledige sommerhuse.

Jeg udvalgte et af husene, som Joan nu bor i indtil videre. Vi bringer madvarer ud til hende hver dag, og hun trives fint. Desværre kan vores gode ven Jesper ikke hjælpe her, da han er advokat med et helt andet speciale.