Jeg har det dårligt. Jeg er ked af det. Jeg har mistet min selvtillid. Jeg har mistet min formue. Jeg føler, at jeg er helt alene. Jeg bor i et stort, flot hus. Jeg har en mand, som er ligeglad med mig. Jeg har en søn, som er ved at rive sig løs fra vores lille familie. Jeg har stort set ikke nogen fremtid. Dette var mine tanker for nogle år siden.
Facaden var fin
Jeg levede et liv bag en facade af luksus og vellevned. Jeg troede, at jeg var lykkelig. Indtil den dag, hvor min mand kom og fortalte mig, at jeg bare er en grim kælling med for mange penge på kontoen. Han begyndte at nedgøre mig. Han talte grimt til mig. Han mildest talt terroriserede mig. Han havde haft adgang til mine penge. Han havde brugt dem på at spille på et kasino. Han havde tabt mange penge. Og den dag, hvor der kom nogle store brød for at opkræve en gæld, han havde, blev han bange. Det gik ud over mig. Han begyndte at presse mig til at give ham flere penge.
Endte på et kvindehjem
Fordi jeg var opdraget til at sørge for, at der altid er en pæn facade, gav jeg ham pengene. Men det var forkert af mig. På et tidspunkt måtte jeg fortælle ham, at jeg ikke har flere penge. Da var det, at han slog mig. Bare en lussing. Han troede ikke på mig.
Men jeg blev gal. Rigtigt gal. I første omgang på ham. Jeg flyttede på stedet. Jeg kan huske, at jeg kørte rundt i byen for at finde et sted. Jeg var i panik. Havde ingen penge. Skulle bare væk fra ham. Jeg fandt et kvindehjem på Sjælland. Jeg fik logi, og jeg fik hjælp. Det var svært. Men på kvindehjemmet var der nogle søde mennesker, som forstod, hvordan jeg havde det. De forstod også, hvor svært det var for mig, bare sådan at forlade alt, hvad jeg troede, jeg havde.
Mulig sag
Det første, som de gjorde på kvindehjemmet, var at undersøge, om jeg har mulighed for at lægge sag an imod min mand. Jeg havde sådan set ikke tænkt, at jeg ville lægge sag an imod ham. Jeg ville bare væk. Jeg ville starte på ny. Og det var lige præcist, det næste som personalet på det kvindehjem hjalp mig med. De fandt ud af, hvor mine evner er. De hjalp mig med at få en uddannelse. De hjalp mig med at finde et job og en ny bolig. Og faktisk, så var det ikke kun den hjælp, de gav mig. Det var lige så meget det, at de også fulgte op på den hjælp, de havde givet mig. I flere år, efter at jeg var flyttet væk fra krisecenteret. Jeg fik jævnligt et opkald fra dem. De ville gerne høre, hvordan det går mig. De ville gerne fortælle mig, at de stadig er her, hvis jeg har brug for dem.
I dag er jeg taknemlig overfor dem. De har gjort så meget godt for mig.
