Da invitationen kom for en god måneds tid siden, må jeg indrømme, at jeg faktisk blev lidt irriteret, for jeg syntes på det tidspunkt, at det var lige i overkanten at indkalde til jubilæumsfest på det gymnasium, hvor jeg tog min studentereksamen. For sagen er, at det er 15 år siden, og jeg synes generelt ikke, at 15 år er noget at fejre som et jubilæum.
Men min kone opfordrede mig til at tage med til festen. Kan du ikke huske, hvor sjovt det endte med at blive, da du var til 10 år jubilæum, mindede hun mig om, og det endte med, at jeg valgte alligevel at tage med til den fest.
Og det var så i lørdags, og jeg har fortrudt min første reaktion på invitationen, for det blev en virkeligt hyggelig og sjov eftermiddag og aften, og det var faktisk dejligt at møde de gamle klassekammerater igen og høre, hvordan de har klaret sig.
En af mine gode kammerater dengang, Lars, havde valgt en karriere indenfor handel og kontor. I gymnasiet havde han godt nok regnet med at ville læse videre på universitetet, men han valgte at tage et sabbatår efter studentereksamen, og så syntes han bagefter, at det virkede uoverskueligt at skulle kaste sig over bøgerne igen.
Selv valgte jeg universitetet og tog en cand. mag. i matematik, og lige siden, jeg var færdig med studiet, har jeg arbejdet med at undervise på et andet gymnasium, end det jeg selv gik på.
Det var nu ikke så mange fra lige netop min klasse, der valgte universitetet. Der var for eksempel klassens evige storcharmør, Jesper, som også dengang hele tiden skulle have fart på, så det var vel naturligt, at han gik i gang med en uddannelse indenfor pilot og luftfart. Her i lørdags fortalte han, at han for nylig var blevet færdig med sin uddannelse som trafikpilot, og han havde fået ansættelse i et luftfartsselskab, hvor han primært skulle flyve på oversøiske ruter.
En af pigerne fra klassen, Rikke, som jeg i gymnasietiden i perioder var lidt kæreste med, var lige efter studentereksamen begyndt på sygeplejeskolen og havde også fuldført sin uddannelse som sygeplejerske. Hun havde så i et par år arbejdet på et sygehus, men det syntes hun ret hurtigt blev lidt for trivielt, og hun ville gerne have flere udfordringer. Hun fandt i øvrigt den helt rette sygeplejerskeuddannelse her: http://www.studentum.dk/uddannelse/sygeplejerske-uddannelse-via-fjernundervisning-125195
Derfor havde hun taget et år på sygeplejehøjskolen på den administrative linje i den hensigt at stile efter et job som chefsygeplejerske på et sygehus, men de jobs hænger ikke ligefrem på træerne, så hun måtte i første omgang tage til takke med en stilling som afdelingssygeplejerske.
Men på det sygehus, hvor hun fik ansættelse, nærmede chefsygeplejersken sig pensionsalderen, så Rikke skyndte sig at tage en MBA uddannelse i ledelse i sin fritid. Den gennemførte hun, og hun fortalte i lørdags, at sygehusets ledelse allerede havde nævnt, at hun med sine kvalifikationer ville være en oplagt ansøger, når stillingen som chefsygeplejerske en gang bliver ledig. Så nu venter Rikke bare på sin chefs pensionering. Det er i øvrigt imponerende så mange forskellige MBA uddannelser, der findes – se bare denne MBA oversigt.