Menu Luk

Tillid eller test?

Det kan meget vel tænkes, at min fortid i militæret spiller en rolle i, hvordan jeg agerer med hensyn til mit nuværende job, hvor jeg beskæftiger mig med unge, der er kommet lidt på kant med livet. Jeg vurderer, at det er en god ting, for i 9 ud af 10 tilfælde er det nemlig manglende struktur og disciplin i hverdagen, der sender unge ud på et sidespor.

Mine mange år i Militærpolitiet har givet mig en sund skepsis overfor verden, og da især overfor en ung mand eller kvinde, der står foran mig og snøvler, mens de hårdnakket påstår, at de hverken er skæve eller fulde.

Test – så ved du

Da jeg havde arbejdet på stedet i et par måneder, var jeg mere end klar over, at der foregik en del misbrug af euforiserende stoffer blandt rødderne, og at de var gode til at skjule det. Der var ikke rigtig nogen, der drak alkohol, men jeg kunne jo lugte, at der blev røget hash rundt omkring. Jeg fandt også spor efter, at nogle tog ecstasy og kokain!

Jeg tog en snak med pædagogerne, men jeg tror ikke, mine ord trængte ind bag de lilla bleer, så jeg besluttede at tage affære selv – naturligvis med tilladelse fra chefen på stedet.

Jeg købte nogle forskellige sæt med tests på narkotikatest.dk, som jeg fik leveret med posten allerede dagen efter. Og så lagde jeg en plan.

Planen

Da jeg et par dage senere antraf en dreng og en pige omme bagved staldene og med en umiskendelig luft af hash i luften, hev jeg med det samme de to ind på mit kontor. Jeg sagde til dem, at de nu havde to muligheder:

  1. Indrøm at I røg hash, tag en skideballe og lad os finde ud af, hvordan I kan stoppe med det
  2. Bliv testet – og ryg på røv og albuer ud af institutionen her

Pigen – en sød og ellers meget omgængelig pige – brød med det samme sammen og sagde, at hun havde røget en fed, at hun var ked af det, og at hun gerne ville holde op med det. Jeg sendte hende på hendes værelse med beskeden om, at jeg ville kigge op til hende om lidt.

Drengen derimod… Han var sej (mente han) og han benægtede. Jeg rakte ham en spyt test – en såkaldt hash test – og da jeg er 198 cm høj, stor og ret militaristisk, turde han ikke andet end tage testen. Den testede positiv, som jeg vidste, den ville. Og ud røg han.

Det rygtedes på hele institutionen, og hvordan det ændrede adfærden på stedet, kan jeg fortælle om ved en anden lejlighed, Men tro mig: Det virkede!

Related Posts