Der er ikke overladt noget til tilfældighederne i min søster, Karinas hjem, for hun er en kvinde, der satser på den bedst mulige kvalitet i alt, hvad hun har i hjemmet. Og det kan hun også tillade sig at gøre, fordi hun er gift med Ole, som vist er født med det man kalder en guldske i munden. Ole er temmelig velhavende, og han nyder at lade Karina bruge en masse penge på at gøre deres fælles hjem så smukt som overhovedet muligt.
Og Karina har det godt med at gå op i selv de mindste detaljer, og da hun ligesom jeg selv er født med en god smag, har hun ingen vanskeligheder ved at skabe et smukt og harmonisk hjem.
For nogle dage siden oplevede jeg et eksempel på Karinas perfektionisme. Hun havde fået den ide at udskifte alle håndklæder i deres badeværelse og på gæstetoilettet, for dels var de gamle håndklæder ved at være noget slidte – det har jeg nu aldrig kunnet se – dels havde hun ladet sig inspirere under en ferie, som hun og Ole var på i Tyrkiet for et par måneder siden.
Karina ringede til mig, og spurgte om jeg ville med på shopping i Aarhus, hvor hun ville besøge en stor forretning med speciale i boligtilbehør. Hun havde nemlig fundet ud af, at den pågældende forretning havde et stort udvalg af nogle helt specielle håndklæder, som hun gerne ville udstyre deres badeværelse med.
Da jeg alligevel ikke havde andre planer i lørdags, sagde jeg ja tak til Karinas tilbud om at tage med til Aarhus, og det passede mig egentlig ganske godt, for jeg har i et stykke tid tænkt på, at jeg selv trænger til nogle nye viskestykker, og sådan nogle kunne jeg selvfølgelig lige så godt købe i Aarhus som alle mulige andre steder.
Så vi drog af sted i Karinas bil, men inden vi kørte, viste Karina mig et meget flot katalog fra den forretning, hvor vi skulle handle. Hun bladede frem til nogle sider, der viste nogle virkeligt flotte håndklæder, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg også syntes, de håndklæder var meget flotte, men jeg bemærkede altså også priserne, som var ved at få mig til at falde bagover. Der var i hvert fald ikke tale om beløb, som jeg selv kunne finde på at give for et håndklæde.
Vi kom til Aarhus og fik parkeret bilen behageligt tæt på den forretning, vi ville besøge, og inde i forretningen fremførte Karina sit ærinde for en i øvrigt meget imødekommende ekspedient. Han viste os over til nogle hylder, der var fyldt op med de specielle håndklæder, som Karina havde kastet sin kærlighed på.
Jeg blev overrasket over, hvor tynde de var, men ekspedienten forklarede, at de her tyrkiske håndklæder er vævet af en helt speciel type bomulde, så de i virkeligheden er bedre til at suge vand end almindelige frottehåndklæder, selv om de er meget tyndere og lettere. Karina udvalgte sig de ønskede farver og mønstre og købte stakkevis af håndklæderne.
