Som et led i mit arbejde som eksportsælger er jeg vant til at rejse en hel del, så jeg føler mig faktisk hjemme i mange af de store lufthavn rundt om i Europa. Og på samme måde er det, når jeg skal have pakket min bagage til en eller anden rejse, så det er ikke noget, jeg bruger ret lang tid på.
Det gjorde jeg for så vidt heller ikke, da jeg vi for nogle uger siden skulle af sted på en ferie til Rhodos, hvor min kone og jeg har været et par gange før. Jeg begyndte aftenen før at pakke stort set de samme ting, som jeg medbringer på mine arbejdsrejser, men jeg tog mig heldigvis i det, for der var jo ingen grund til at pakke mit pæne jakkesæt, hvid skjorte og slips ned på sådan en ferie, for den type tøj bruger jeg ikke på vores ferier.
Men jeg er også vant til at tage min lap top computer med på mine rejser, og den lagde jeg også i min håndbagage til ferieturen. Min kone så det og nævnte, at der vist ikke var nogen grund til at tage en bærbar med på ferien, for jeg skulle bestemt ikke passe noget af mit arbejde, når vi holdt ferie.
Nej, forklarede jeg hende venligt, men jeg kan huske fra vores sidste ferie på det hotel, at der er free wifi, og så synes jeg faktisk, at det vil være rart at kunne gå på nettet og lige tjekke, om der er nogle nyheder fra hjemmefronten, man gerne vil holde sig orienteret om.
OK, sagde min bedre halvdel, men jeg vil altså gerne have dig til at love, at du afstår fra at gøre noget som helst, der har med jobbet at gøre nede på Rhodos. Du har ikke bare fortjent en afslappet ferie, du har faktisk også brug for den, for du har virket lidt stresset på det seneste, sagde hun.
Jeg afgav et højtideligt løfte og sagde til hende, at hvis der kom mails, som var relateret til mit arbejde, så skulle jeg nok undlade at besvare dem, for jeg havde allerede lagt et autosvar ind, så folk fik besked om, at jeg altså holdt ferie.
Vi kom af sted på vores ferie, og det kom faktisk til at være en rigtig dejlig ferie, hvor vi var heldige med vejret og nød hver eneste dag af de to ugers ferie. Jeg havde min daglige gang ned til hotellets pool område, hvor der var bedst forbindelse til internettet, så jeg kunne følge lidt med i, hvad der skete på hjemmefronten.
Det var der også mange andre, der gjorde, og jeg var måske en smule misundelig på de mange unge mennesker, som sad med hver deres smarte tablets og udførte stort set det samme, som jeg gjorde på min noget større og tungere computer. Det gik nu hurtigt op for mig, at langt de fleste af dem først og fremmest havde travlt med at følge vennernes færden på Facebook.
