Bedre indeklima med markiser

Bedre indeklima med markiser

På et bestyrelsesmøde i foreningen bag vores lille bys forsamlingshus besluttede vi for et lille års tid siden, at vi ville sætte den leje, brugerne af forsamlingshuset skal betale, op med 30 procent. Det er et stort hop, men vi var i bestyrelsen dengang også enige om, at den forhøjede husleje kun skulle være gældende i maksimalt et år, hvorefter vi kan sætte lejen ned igen.

Baggrunden er et helt bestemt investeringsbehov, vi har. Hver gang forsamlingshuset i sommerhalvåret bliver brugt i dagtimerne, er der nemlig problemer med indeklimaet, fordi solen ofte brager ind gennem de seks vinduer i den ene side af den store sal. Vi vil derfor gerne have opsat markiser over de vinduer, så det bliver mere udholdeligt at være i salen.

Men det er en temmelig dyr foranstaltning, selv om vi er enige om, at vi kan klare os med nogle forholdsvis billige markiser, der skal betjenes manuelt. Det medlem af bestyrelsen, der står for det praktiske arbejde med udlejning og klargøring af forsamlingshuset, har ikke noget imod at sørge for, at markiserne bliver kørt ud, når der skal være arrangementer i dagtimerne i huset.

Nu er det som sagt snart et år siden, vi hævede huslejen, og vi har oplevet stor forståelse blandt byens indbyggere og brugerne af huset for formålet med den ekstra udgift for dem. Der er udbredt enighed om, at det ikke ville være sund økonomi, hvis vi gik i banken for at låne penge til markiserne. Det kunne vi ellers sagtens, for vores forsamlingshus har i mange år været helt gældfrit, så der er masser af friværdi at stille som sikkerhed.

Men vi er nok lidt snusfornuftige her i byen, og nu har vi efterhånden så mange penge i kassen, at vi kan gennemføre vores projekt med en markise på tilbud fra www.markiseeksperten.dk  over hvert af de seks vinduer. Vi har kigget lidt på, om vi for eksempel i stedet skulle få opsat to eller tre bredere markiser, der så tilsammen kan dække de seks vinduer, men vi er blevet enige om, at det nemt kommer til at se mærkeligt ud. En markise pr. vindue vil helt sikkert pynte på huset, når markiserne er slået ud.

Som formand har jeg påtaget mig opgaven med at finde en billig markise, som passer til vores budget. Der er ikke i vores egen by nogen forretning, der handler med den slags – vi har forresten kun en brugsforening og en lille bagerforretning tilbage i byen. Derfor føler vi os helt frit stillet med hensyn til, hvor vi skal købe vores markiser.

Det er noget andet med opsætningen, for vi har et par små håndværksfirmaer i byen, og jeg har allerede talt med indehaveren af vore vvs-firma, og han vil gerne påtage sig opgaven med at opsætte markiserne.

Så nu mangler jeg bare at finde den helt rigtige type, og jeg er begyndt at surfe rundt på internettet, hvor man sagtens kan finde markiser i vidt forskellige prislag.

Jeg har fundet den, jeg selv synes bedst om, men jeg vil lige have resten af bestyrelsen til at nikke til mit valg, før jeg køber.