Under Armour Tights

Under Armour Tights

Min veninde Majken er i bund og grund et meget rummeligt og tolerant væsen, men på enkelte punkter har hun altså nogle ”prikker”, som godt kan få hende til at synes ret negativ overfor andre menneskers måde for eksempel at klæde sig på.

Sådan et eksempel kom vi ud for i går, da vi var på en mindre shoppetur inde i byen. På et tidspunkt gik der er yngre kvinde foran os, og hun gav anledning til en længere snak mellem Majken og mig om, hvordan man kan tillade sig at klæde sig.

Kvinden, som helt afgjort var noget overvægtig, udstillede nemlig sin voluminøse bagdel på størrelse med en ladeport i et par meget stramtsiddende tights, og hun havde ikke gjort sig den ulejlighed at iføre sig en lang trøje eller jakke, der kunne skjule noget som helst af hendes omfangsrige ynder.

Selv om min bagdel nok er mindre end halvt så stor som hendes, kunne jeg aldrig finde på at gå rundt i byen i den mundering, bemærkede Majken, og jeg måtte give hende ret, for jeg synes heller ikke, det er pænt på en så overvægtig kvinde.

Da vi lidt senere spiste frokost på vores yndlings-cafe, kom vi til at tale om påklædning og smag i forbindelse med samme. Det er da OK at iføre sig noget stramtsiddende, når man for eksempel er ude at dyrke motion, mente Majken, og hun fortalte i den forbindelse, at hun i øvrigt selv lige have købt sig et par smarte tights fra Under Armour, som hun var meget begejstrede for at bruge til sine løbeture.

Men jeg kunne nu aldrig drømme om at promenere inde i byen med tights på, medmindre jeg har en frakke eller lang jakke på, for jeg synes, at det er helt i orden at vise sin krop frem på de rigtige steder, for eksempel på en badestrand, men det harmonerer altså ikke med min smag at vise sig frem på den måde inde i gågaderne, fastholdt Majken.

Det kunne jeg ikke være uenig med hende i, men jeg synes faktisk, det er endnu mere smagløst, når det er mænd, der viser sig frem i meget stramtsiddende tights, for de har trods alt noget, som i højere grad bliver afsløret for alverden, og som kvinder ikke har.

Det fik mig til at fortælle Majken, at jeg for nylig gav min mand et par 2XU tights i fødselsdagsgave. Da han havde pakket gaven ud, indvilgede han i at prøve dem med det samme, og jeg må da tilstå, at sådan et par tights er meget afslørende med hensyn til, hvordan en mand er skabt.

Han gav mig da også det løfte, at han udelukkende vil bruge dem til sine løbeture, og det er jeg faktisk også helt tryg ved, for han er ikke typen, der kunne finde på at udstille sin mandighed for alverden ved for eksempel at spadsere rundt i byen iført dem. Og han har også en halvlang joggingjakke, som han bruger, når han er ude at løbe.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 3 + 3