Skøre tøser

Skøre tøser

Der har udviklet sig en tendens til, at vi fire voksne piger, der mødes cirka en gang om måneden for at spise sammen på en eller anden cafe inde i byen, hver gang skal vise noget nyt frem i forbindelse med vores påklædning. Det kan enten være noget nyt tøj, et smykke eller måske en ny håndtaske.

Ret beset behøver det ikke være noget nyt, bare det er noget, de andre ikke har set før, er det i orden. Men som regel er der tale om nyanskaffelser eller måske noget, en af os har fået i gave. Vi har det med at ville være berømte overfor hinanden 🙂

Da vi mødtes forleden dag, var det Margrethe, vi andre først lagde mærke til. Hun havde en ualmindelig flot halskæde på, som ingen af os havde set magen til før. Den var meget enkel i sit snit, idet den bestod af tre snore af læder, som var samlet foran med en perle. Desuden var der to perler på hver af snorene nogle centimeter fra den centrale perle.

Vi beundrede Margrethes smykke og ville selvfølgelig vide, hvor hun havde det fra. Ganske enkelt, svarede hun, jeg har lavet det selv. Og så begyndte hun ellers begejstret at fortælle om, hvordan hun for ikke så længe siden var begyndt at lave sine egne smykker.

Det var hendes søster, der havde inspireret hende til den nye hobby, for søsteren har i flere år arbejdet med smykker lavet efter mål ( se her ), som hun efterhånden har oparbejdet en ganske god forretning med.

Margrethe fortalte, at det flotte halssmykke faktisk var hendes første selvstændige kreation, men det havde været dejligt at arbejde med, så hun ville i hvert fald fortsætte med smykkeproduktionen. Hun havde på søsterens anvisning købt noget Regaliz læder og tilbehør, hvorefter hun kunne gå i gang med halssmykket.

De tre lædersnore, som altså er Regaliz læder, er nemme at arbejde med, fortalte hun. Omme i nakken er de samlet med et par O-ringe, og det var faktisk meget nemt på den måde. Men selvfølgelig skal man huske at få trukket de her perler på snorene, inden man samler dem i O-ringene.

Men, fortalte Margrethe, jeg måtte nu en tur i byen for at finde nogle perler med stort hul, for langt de fleste perler har så lille et hil, at man ikke kan trække dem på de her forholdsvis tykke lædersnore.

Margrethes fyldige beretning om smykkefremstillingen var lige ved at få os andre til helt at glemme, at vi jo også havde noget nyt at vise frem. Selv var jeg nu ikke specielt stolt over min nyhed, for den bestod bare af en ny håndtaske, som jeg fik af min mand for mange år siden, da vi var på en ferie på Madeira. Men jeg har ikke brugt tasken i mindst fem år, så for mine veninder var den i hvert fald ny.

Pia kunne fremvise en ny bluse, som hun rent faktisk havde købt samme dag, men den var nu vældig smart. Heller ikke Martha havde de helt store nyheder, men dog nye øreclips, som hun havde fået af sin mand.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 5 + 6