Nedpakning af 38 år gamle minder

Nedpakning af 38 år gamle minder

For lidt over 1,5 år siden fik min gamle far konstateret Parkinson. Det kom som noget af et chok for os alle, for min far var meget aktiv med hus, jagt og motion. Han motionerede hver dag med små og lange gåture sammen med min mor og deres lille cockerspaniel.  Derfor kom det som et stort chok for os. Jeg ved, at det var en stor pille at sluge for min far at vide, at han måske om ganske få år, vil komme til at sidde i kørestol og skulle have mor til at tage sig af ham. Det sidste ved jeg, pinte ham rigtig meget, for min far har altid taget sig af min mor. Hun har nemlig altid været meget forkælet af min far, han har altid været en gammel romantiker der mente, at kvinden skulle forgudes og forkæles til det yderste. Det var ikke altid min mor syntes, det var så fedt. Jeg ved, at de havde et kæmpe skænderi, da min mor ville til at arbejde, da vi børn var store nok til at passe sig selv. Det endte jo selvfølgelig med, at min mor fik et job, for hun får altid sin vilje i sidste ende.

Efter min far fik konstateret sygdommen, kaldte de alle os søskende sammen og fortalte os nyheden. Vi blev selvfølgelig forbavset og spurgte efter, om de ikke skulle tage at sætte deres hus på 360kvm til salg. Min far svarede selvfølgelig, ”ikke tale om”. Min mor var derimod mere for udrettet og sagde, at det måtte de vist snakke om, når vi var taget hjem. Vi vidste godt, hvad det ville ende med og to uger efter sad der et til salg skilt i forhaven ved det hus, jeg voksede op i. Det var en underlige fornemmelse at se, men jeg ved, det er det bedste for både min far og mor.

Efter 1 år var huset endnu ikke solgt, men min far var derimod blevet meget dårligere til at gå. Han kunne dog stadig bevæge sig rundt, men han havde ikke været i kælderen i lang tid. Kælderen var hans tilflugt sted og det kunne man godt se på indretningen. Han havde specielt et rum som bar præg af det og det var slyngelstuen, som var indrettet med en lille bar og et billardbord. Det rum havde min far og hans tidligere nabo Poul meget glæde af, specielt efter de gik på pension. Lad mig sige det sådan her, de var rigtig gode til billard.

Da der ikke var sket noget med salget, valgte de at sætte prisen ned med nogle hundrede tusinde og det gav potte med det samme. En ung familie med to små børn og en baby på vej købte huset. Jeg var rigtig glad, da jeg fik nyheden, men også en smule ked af det, fordi det jo var mit barndomshjem. Jeg trøster mig dog med, at det er en børnefamilie der vil få lige så mange gode minder i huset, som jeg har fra det.

I sidste uge var der så store flyttedag for min mor og far. Det var en meget bevæget dag for dem. For der var mange minder, der skulle pakkes ned. Vi søskende hjalp selvfølgelig til og gud hvor var der mange ting, det var jo helt vildt. De havde gemt ting helt tilbage fra, da vi søskende var baby’er. Der var body’er og babystrømper, hagesmækker og stofbleer. Alle ting som dette blev simpelthen smidt på forbrændingen, for det var intet værd. Det eneste vi faktisk gemte var stofbleerne, da de var perfekte til at pakke ting ned med. Det sjoveste ved stofbleerne var, at stofbleerne hverken var mørnet eller så slidt ud på nogen måde. Vi blev også enige om, at dengang kunne man lave gode stofbleer der holdte. Det var i hvert fald ikke stofbleer fra Bilka, der kun lige holder 4 maskinvaske og så er de stort set ødelagt. Her snakker jeg af erfaring, da jeg har fire børn. Man kan jo komme til at købe ting for billigt nu om dage.

Efter 2 dages hård flytning med mange følelsesladet stunder, havde vi flyttet alt deres habengut fra de 360kvm og til et 1 plans rækkehus på 120kvm. I kan nok regne ud, hvor meget vi har smidt ud for at kunne få plads til deres ting i det nye hus.

Jeg er sikker på, at mine forældre bliver super glade for deres beslutning, for nu kan min far bevæge sig frit rundt i huset og huset er endda rullestols venlig til den dag min far kommer til at sidde i sådan en. Jeg håber i hvert fald, at de får rigtig mange gode år i det nye hus.

Jeg syntes lige at denne sang passede godt til artiklen plus jeg syntes den er rigtig god. God fornøjelse med sangen.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 4 + 6