Køb af hvidevarer i Sverige

Køb af hvidevarer i Sverige

Flere og flere danskere vælger at trække teltpælene op og flytte til Sydsverige, da det er billigere at bo på den anden side af Øresund hos svenskerne. Det tager da heller ikke længere tid end en tur over Øresundsbroen for at komme tilbage på dansk jord, hvis den øvrige familie stadig skulle være bosiddende i Danmark. Men når en familie står over for at skulle flytte, kræver det nogle gange også en investering i nye hvidevarer. Her er en guide til, hvilke ting, der er gode at være opmærksomme på i forbindelse med køb af hvidevarer i Sverige, som på svensk hedder vitvaror.

Reklamationsret på vitvaror
En helt overordnet fordel ved at handle i Sverige er, foruden det faktum, at det er billigere, reklamationsretten. Denne gælder nemlig et år mere, end vi er vant til i Danmark, hvor reklamationsretten kun gælder i 2 år. Den svenske lovgivning omkring reklamationsret angiver, at en kunde skal tilbagelevere sin vare, ligeså snart en fejl bliver opdaget og senest tre år efter, at en vare er købt. Derudover er det ligesom i Danmark, kundens ansvar at påvise, at varen ikke er brugt forkert og er blevet vedligeholdt tilstrækkeligt.
Med internettet er det i dag blevet muligt at købe mange ting online, dette gælder også svenske vitvaror. Her gælder de samme regler som førnævnt omkring reklamationsretten, og en kunde har ydermere ret til at fortryde sit køb op til 14 dage efter handlen. Dog er det kundens ansvar at dække eventuelle omkostninger ved returnering af en vare. Det er værd at bemærke, at en garanti ikke er det samme som reklamationsretten, hvorfor man bør holde øje med, hvilke garantier, services og ydelser, der tilbydes hos diverse forhandlere. Det er muligt at læse mere om kundernes rettigheder i Sverige på hjemmesiden www.konsumentverket.se.

Energiklasse på vitvaror
I Sverige kan der også købes energirigtige hvidevarer. Svenskerne er en del af den energiklassemærkning, som er udarbejdet af EU. Skalaen går fra A til G, som vi kender det fra Danmark, hvor hvidevarer med energimærke A har et lavt energiniveau, mens hvidevarer med energimærke G har et højt energiniveau. Nogle hvidevarer vil have et endnu lavere energiforbrug end energimærke A, hvilket tydeliggøres med et eller op til tre plusser efter bogstavet A. Svenske ord som energiklass og energiförbrukning er vigtige at tage i betragtning, når man ønsker at handle energivenlige hvidevarer i Sverige.
Hvis det er en opvaskemaskine, på svensk diskmaskin, eller en vaskemaskine, tvättmaskin, som familien er på udkig efter, er det ydermere en god ide at holde øje med vandforbruget (vattenförbrukning), som er angivet i liter. Energirigtige hvidevarer er godt for miljøet og samtidig er der penge at spare på både el- og vandregning.

Hvidevareproducenter i Sverige
Hvis man foretrækker en bestemt producent af hvidevarer frem for en anden, kan det være en god ide at være opmærksom på, om disse hvidevarer også er tilgængelige i Sverige. Det er nemlig ikke alle producenter af hvidevarer, som er repræsenteret i Sverige. Dog er det muligt at få hvidevarer fra de anerkendte og internationale producenter som Miele, Blomberg, Gorenje og selvsagt Electrolux, som blev grundlagt i Sverige. Det er altså ikke spor besværligt at købe hvidevarer af en rimelig kvalitet i Sverige.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 4 + 8