Investeringsrådgivning og smarte tips

Investeringsrådgivning og smarte tips

Gennem medierne hører man ofte råd om, at nu er det tid til at købe en specifik aktie. Det kan også være tips om at sælge ud af aktierne og sammensætte sin investering, så obligationer fylder mere, fordi aktierne nu står foran en nedtur. Men kan du overhovedet få værdi ud af den form for investeringsrådgivning eller investeringstips?

Finans- og investeringsøkonomer fra banker, pensionsselskaber og andre finanshuse giver ofte deres mening om, aktie- og obligationskurserne er ved at stige eller falde. Det udløser firkantet sagt investeringsrådgivning, der kan være at købe flere aktier eller obligationer eller omvendt. Det kan også være rådgivning om at satse en større del af formuen på eksempelvis amerikanske aktier frem for europæiske.

Rådene gives uden tvivl velmenende, men der er nogle udfordringer, der gør, at du ikke lytte til den slags investeringsrådgivning.

Første udfordring – hvem får ret?

Det er ikke til at sige, hvem der får ret i om aktierne eller obligationerne skal til at stige eller falde. Hvis nu banken anbefaler, at du skal til at sælge aktier og købe flere obligationer, mens pensionsselskabet siger det modsatte – hvem skal du så lytte til? Du står jo hele tiden og skal tage stilling til, hvem der er mest relevant at lytte til? Vi kan vel godt blive enige om, at hvis banken og pensionsselskabet siger noget forskelligt, så kan de vel ikke få ret begge to på én gang?

Anden udfordring – hvordan skaber denne investeringsrådgivning værdi?
Du har på forunderlig vis fundet ud af, at banken oftest har ret, og at de endda har ret, fordi de er dygtige og ikke heldige. Vi glemmer lige for en stund, at de økonomer, som sidder i banken, måske skifter job til en anden bank eller et pensionsselskab, som du har valgt ikke at lytte til, fordi deres investeringsrådgivning er dårlig. Kan du se problemet?

Aktierne sælges nu, som du opfangede var en god ide, og i stedet køber du obligationer. Vi antager nu, at aktierne rent faktisk falder – banken fik ret, og du undgik tab. I hvert fald i den periode.
Hvornår skal din investering igen indeholde aktier?
Men du vil egentlig gerne investere i aktier på lang sigt. Så hvornår skal du købe igen? Naturligvis lige før aktierne igen stiger. Problemet er, om banken får informeret dig i tide. Der jo stor risiko for, at du går glip af vigtige tips om investering på det bedst mulige tidspunkt. Hvad nu hvis du ikke tør investere igen, lige præcis når banken anbefaler det, fordi du lige pludselig er kommet i tvivl om deres rådgivning om investering og andre smarte tips? Og for hvor mange af dine penge skal du egentlig købe og sælge? Kan du se, at spørgsmålene hober sig op og gør det ekstremt svært at basere din investering på de tips?

Selv hvis du på uransageligvis finder frem til, hvem der oftest får ret og giver de bedste tips, kan det stadig være svært for dig at få værdi ud af rådene. Vær dog sikker på følgende: når du køber og sælger aktier og obligationer, tjener banken og pensionsselskabet masser af penge!

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 5 + 8