Hvorfor er avancen på tøj så høj?

Hvorfor er avancen på tøj så høj?

Der er helt sikkert en god grund, men personligt har jeg tit undret mig over hvorfor avancen på tøj skal være så høj. Det er sjældent, at man kan få de nøjagtige tal fra butikkerne, men jeg hører gerne om tal der er både 100 og 200 procent. Det betyder altså, at de eksempelvis køber en bluse for 100 kroner og sælger den til mig i butikken for 300 kroner.

Normalt køber butikken ikke varen af producenten, men af en importør. Varerne kommer gerne fra asien eller nogle af de østeuropæiske lande og i alle leddene er der avancer der bliver lagt på. Importøren tager måske 25 procent i fortjeneste, hvilket vil sige, at han køber bluse for 80 kroner.

Så kommer fragtfirmaet som måske tager 5 kroner for fragten og så er der producenten der tager 33 procent og den reelle omkostningspris er omkring 50 kroner. Jeg ender som forbruger altså med at købe en bluse til 300 kroner som reelt har kostet 50 kroner at producere.

Det er helt ok at folk skal tjene penge på tingene. Eller var der ingen der gad lave dem. Men det får mig alligevel til at tænke på, hvad den flyverdragt jeg lige har købt til min datter har kostet at producere. Udsalgsprisen var lige under tusind kroner, så hvis jeg er heldig, så har den kostet omkring 200-300 kroner at fremstille. Så det jeg kender som ”kvalitet” er i bund og grund slet ikke så dyrt som jeg går og tror.

Det samme gælder helt sikkert for sko og støvler. Et par vinterstøvler til 1000 kroner, indeholder måske kun materiale for 80 kroner, mens resten er arbejdsløn og avancer gennem leddene. En lidt skræmmende tanke.

Butikker lever af avancen

Det hele kan naturligvis ikke gøres op i sort og hvidt. Alle led har deres omkostninger der skal betales og selvom de naturligvis gerne vil skabe en profit, så gætter jeg på, at en stor del af deres avancer de hente på salget af tøj og sko, ryger direkte videre til andre omkostninger som eksempelvis lønninger og andre faste omkostninger.

At butikkernes avancer er så høje skyldes måske noget lignende. Deres fysiske butikker skal betales og det er sjældent billigt hvis de er placeret på et attraktivt sted på en gågade eller et torv. Derudover har de personale hele dagen der skal aflønnes og de bliver gerne betalt pr. time og ikke ud fra hvor meget de sælger. Så selv i de timer på dagen hvor der ikke er så meget at lave, så skal der stadig betales løn til dem der er på arbejde.

Kan man gøre noget ved det? Tja.. hvis du godt kan lide at rejse, så kan du tage til USA hvor både tøj og sko koster en lille brøkdel af hvad det koster i Danmark. De sparer både på moms og told, men samtidig er produktions og transportomkostningerne bare meget lavere.

Så skal du ud at rejse og har du ikke noget problem med at købe lidt ekstra med hjem (husk at følge reglerne for den slags), så er der altså gode muligheder for at spare nogle penge.

Tags: # # #
1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 3 + 4