Hurra for Cooltights.dk

Hurra for Cooltights.dk

Da jeg for et par uger siden kom ind i stuen for at vise min mand de nye løbetights, jeg havde købt samme dag, kunne han ikke dy sig for at synge den gamle børnesang om Stork, stork, langeben. Sagen var nemlig, at jeg havde ladet mig lokke af et par knaldrøde løbetights med lange ben, som var på tilbud i et supermarked, hvor jeg af og til køber ind.

De var faktisk meget billige, og godt for det, for de var bestemt heller ikke mere værd. Første gang jeg vaskede dem, mistede de ikke så lidt af den røde farve, så jeg glædede mig over, at jeg for en sikkerheds skyld havde vasket dem separat i håndvasken. Men ikke nok med det, for bukserne blev også temmelig slappe, så de nærmest blev forvandlet fra tights til et par mere løstsiddende leggings. Næste gang handler jeg altså hos Cooltights: http://cooltights.dk/

Så det var altså en fejltagelse at tro, at man kan få et par ordentlige løbetights med lange ben til under 200 kroner. Det var i hvert fald den lære, jeg drog af den historie, og da vi nu nærmer os den kolde årstid har jeg valgt at købe et par lange løbetights af ordentlig kvalitet, for jeg vil helle løbetræne i rigtige tights end i almindelige træningsbukser.

For et par dage siden gik jeg ind i en sportsforretning for at få købt et par tights til min løbetræning. Jeg havde en god snak med manden, der ekspederede mig, om kvaliteten af sådan nogle. Han var ikke i tvivl om, at jeg burde købe mig et par Under Armour, for med det fabrikat er man i hvert fald sikker på kvaliteten, som han udtrykte det.

Og så viste han mig deres udvalg af tights med lange ben fra Under Armour. Her var også et par knaldrøde, men selv om jeg helt sikkert har langt mere tiltro til kvaliteten i forbindelse med det fabrikat, så fik oplevelsen med farven i de billige tights, jeg havde købt, mig til at afstå fra den farve. For jeg gider ikke vaske dem separat i hånden hver gang, det skal være et par, der bare kan ryge i vaskemaskinen sammen med det øvrige vasketøj. Så jeg valgte at købe et par koksgrå Under Armour tights, som jeg faktisk også synes er ganske pæne.

Da jeg så i går skulle ud at løbe en tur sammen med min veninde, kom jeg til at grine voldsomt, da hun mødte op i et par knaldrøde tights med lange ben, som hun fortalte, at hun lige havde købt. Jeg blev bange for, at hun var faldet for det samme tilbud i supermarkedet, som jeg selv var blevet snydt af, men det var nu altså et par 2XU tights, hun havde købt, og i øvrigt havde hun haft dem i nogle uger, så de havde været vasket flere gange uden problemer, fortalte hun.

OK, så ved jeg det, så næste gang jeg skal havde nye tights, så tror jeg nu nok, at jeg vil vælge et par røde, for de klæder mig godt.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 3 + 7