Helsekost og kosttilskud

Helsekost og kosttilskud

Det var en artikel i et magasin i et fly, der satte mig på sporet af en mulig årsag til, at jeg i den senere tid synes, at jeg har fået en meget tør hud. Det irriterer lidt og giver fra tid til andet en ubehagelig kløe, som jeg bestemt helst er foruden.

I artiklen læste jeg noget om, at forkert ernæring blandt mange andre skavanker kan medføre ekstraordinært tør hud. Det kan for eksempel være, at man ikke får tilstrækkeligt med umættede fedtsyrer i sin kost, og det var også angivet i artiklen, at hvis man kun meget sjældent eller aldrig spiste fisk, så er man i risikogruppen for at mangle umættet fedt. Det blev også forklaret, at indholdet af umættet fedt er størst i de fede fisk.

Men nu er det sådan, at jeg aldrig har kunnet fordrage smagen af fisk, så jeg spiser det aldrig. I de første godt 40 år af mit liv har jeg nu ikke kunnet mærke noget til følger af, at jeg aldrig spiser fisk, men det var da værd at undersøge, om mit problem med tør hud kunne skyldes mine spisevaner.

Jeg talte med min kone om det, da jeg var hjemme igen, og hun foreslog, at jeg skulle prøve at tage et par kapsler med fiskeolie hver dag. Hun ville selv gerne være med på at tage sådan et par kapsler, for ganske vist kan hun godt lide fisk, men hun får det ikke tit nok, fordi jeg ikke kan spise det.

Hun kom i tanker om, at i den netbutik, hvor hun plejer at købe sine forskellige produkter til hudpleje, har de også en afdeling med alle former for midler til den indvortes pleje. Lad os kigge på det, foreslog hun, og åbnede den pågældende webside på computeren.

Hun fandt hurtigt webshoppens afdeling med kosttilskud, som hun surfede lidt rundt på. Der var flere forskellige slags fiskeolie, så hun gav sig til at læse beskrivelserne for at finde ud af, hvilken type der ville være bedst til lige netop mit problem.

Bare tag de billigste, foreslog jeg, for i mine øjne må fiskeolie vel være fiskeolie. Men jeg blev belært om det modsatte af min kone, der i mange år har været ret interesseret i helsekost og den slags. Det viste sig da også, at en bestemt type af fiskeolie ifølge beskrivelse skulle være særligt velegnet til at modvirke unaturligt tør hud.

Så hun bestilte to store glas af disse kapsler. Jeg syntes på det tidspunkt, at de kostede en mindre formue, men siden er jeg blevet meget glad for min kones indsats ved computeren den aften. Da vi havde modtaget kapslerne med fiskeolie to dage senere, påbegyndte jeg straks en kur med dem. Det blev i den medfølgende beskrivelse anbefalet, at man i starten tog tre kapsler pr. dag, hvorefter man kunne sætte det ned til to kapsler efter et par uger.

Det er nu tre uger siden, jeg begyndte på kuren, og tørheden i min hud er helt forsvundet, og den klør heller ikke mere.

[box type=”info”] Mere information om helse hos Wikipedia her[/box]

Der er ingen tvivl om at det at købe helsekost på nettet det kan udover at spare en for en masse penge også være en rigtigt lækker oplevelse. På den måde kan man få præcis alt det man gerne vil have. I forbindelse med alle mine snapse, der bruger jeg også helsekostbutikkerne til at fremskaffe diverse krydderier 🙂

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 4 + 7