Fliser og klinker

Fliser og klinker

Det var bestemt ikke med min gode vilje, at jeg var taget på forretningsrejse til Schweiz, nærmere betegnet den kendte kurby Gstad. Men det var tvingende nødvendigt, for vi skulle i firmaet have en ny aftale med vores underleverandør i Schweiz på plads, og jeg var nødt til selv at tage af sted, selv om tidspunktet passede mig elendigt.

Men den korte tur til Schweiz endte med at blive en god inspiration for mig. Jeg havde to overnatninger på et i øvrigt fremragende hotel i Gstad, og det var mit værelses badeværelse, der gav mig nogle ideer. Det var nemlig på det tidspunkt sådan, at vi derhjemme i familien var gået i gang med en større renovering af vores hus, og vi skulle blandt andet have nyindrettet vores badeværelse.

Derfor havde min kone og jeg i nogen tid diskuteret frem og tilbage om, hvilken slags fliser, vi ville have på væggene. Ikke mindst var diskussionen gået på, om vil skulle have samme vægbeklædning i brusenichen som i resten af badeværelset.

Et andet spørgsmål, der skulle afgøres, var selvfølgelig hvilke klinker, der skulle lægges på gulvet. Vores diskussioner gik både på farverne og størrelsen af de enkelte fliser og klinker, og jeg skal ærligt tilstå, at det gik op for både min kone og mig, at vi nok ikke havde samme smag, hvad den slags angår.

Og så var det, at badeværelset på mit hotel i Gstad var beklædt med store plader af flot mosaik – ens på både gulv og vægge. Jeg syntes, det så vanvittig flot ud, og den stilrene beklædning på gulv og vægge sendte signaler om god hygiejne. Der var stort set ingen fuger mellem marmorpladerne, så det så ud til at være så rengøringsvenligt, som det vel overhovedet kan lade sig gøre.

Jeg tog en masse billeder af badeværelset med mit kamera, også af nogle detaljer, som jeg syntes godt om. For eksempel var der et usædvanligt flot arrangement med to håndvaske, og det tiltalte mig også meget, at selve toilettet var væghængt, hvilket også letter den daglige rengøring.

Om aftenen efter et i øvrigt udbytterigt møde med vores partner i Schweiz, spillede jeg billeder fra kameraet over på min bærbare computer og sendte dem med en mail hjem til min kone. Jeg ringede til hende, så hun kunne åbne mailen med det samme og kigge nærmere på billederne. Det gjorde hun og ringede tilbage til mig et kvarters tid senere.

Det viste sig at være en god ide, for min kone var straks fyr og flamme ved tanken om mosaik på både vægge og gulv i vores nye badeværelse. Hun kunne virkelig godt lide det indtryk, mine billeder havde givet hende, og især var hun begejstret for de meget smalle fuger og de temmelig store marmorplader. Hun tænkte selvfølgelig også på, at det ville være nemt at holde rent og indbydende uden den helt store indsats fra hendes side.

Ingen af os havde indtil den dag tænkt på marmor som en mulighed i badeværelset, men det endte altså med at blive det kompromis, hvor vi kunne mødes i enighed.

Tags: # #
1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 4 + 7