Digitalt piano

Digitalt piano

Kent har i de senere år udviklet en stadigt stærkere kærlighed til musik, og han højeste ønske for tiden er at blive professionel musiker. Da han blev konfirmeret for knap to år siden, brugte han en del af de penge, han fik i konfirmationsgaver, til at købe et keyboard i en ganske god kvalitet.

Det har han også haft vældig megen gavn af, og han har brugt det flittigt både alene herhjemme, og når han har spillet sammen med de tre andre store drenge, som er med i det rockband, han i sin tid tog initiativ til.

Men på det seneste har Kents smag for musik nok rykket sig en smule. Nu skal det ikke længere bare være voldsom lyd og hårde rytmer. Han er i fuld gang med at udvikle en interesse for den mere bløde musik, og jeg har endda hørt ham sidde og lytte intenst til et par klassiske klaverstykker.

Derfor blev jeg heller ikke særligt overrasket, da han for noget tid siden meddelte, at han ønskede sig et digital piano med en ordentlig klang, så han kunne sidde herhjemme og spille klaver. Hans interesse for musik vil min kone og jeg gerne bakke op, så min umiddelbare reaktion var, at det måtte vi jo se på, for som skoleelev har han jo ikke så mange muligheder for selv at betale for den slags.

Kent fortalte, at han på nettet havde fundet flere brugbare pianoer, som var brugte og til meget rimelige priser. Han fortalte, at man sagtens kunne finde noget ordentligt til under 2.000 kroner. Jeg blev forbavset, for når talen falder på klaver eller piano, tænker jeg automatisk på musikinstrumenter til mange tusinde kroner.

Men  sådan er det åbenbart ikke mere, kunne jeg forstå på Kent, så jeg bad ham om at gå videre med planerne og eventuelt kontakte en eller flere af dem, der havde et digital piano til salg.

Det gjorde han, og det viste sig, at en af Kents favoritter blandt sælgerne bor i vores naboby, så vi blot skulle køre 17 km, hvis det blev aktuelt at købe pianoet. Og det blev det, og Kent blev bestemt ikke snydt i den handel, for sælgeren slog straks 200 kroner af, fordi det kabel, der skal føde pianoet med strøm, var defekt, så det blev nødvendigt at købe et nyt. Og det betød så også, at han måtte ud og kigge sig om efter et sted at låne penge L

Vi købte Kents nye instrument nærmest ubeset, fordi vi på grund af det defekte kabel ikke kunne få demonstreret lyden hos sælgeren, men aftalen var, at vi kunne levere det tilbage, hvis det ikke levede op til rimelige forventninger med hensyn til lydkvaliteten. Den mand, der solgte os det, virkede meget troværdig, så vi valgte at tage chancen for at spare endnu en køretur på et senere tidspunkt.

Det viste sig da også, da vi havde fået købt et nyt kabel til pianoet, at det virkede helt perfekt, og Kent var ovenud glad for sit nye instrument. Min kone og jeg har det også godt med det, for Kent er faktisk ganske dygtig, så vi nyder hans mere stille musik.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 3 + 8