Menu Luk

Den nye office 2013 er kommet

Så er det nu for et par dage siden – Microsoft de lancerer deres nye office 2013 pakke. Selvom man egentligt ikke skulle tro der kunne være mere nyt de kunne proppe i deres office programmer så er det også denne gang lykkedes dem ganske godt. Det er klart – for Microsoft har et kæmpe stort guldæg og det er deres officepakke. Det er uden tvivl den de tjener aller flest penge på i deres virksomhed. Derfor skal der også en ny officepakke ud mindst hvert andet år – som så i praksis bliver til hvert tredje år.

Nå men hvad er der så sket her af nye ting. Ja for den private bruger synes jeg der er sket det, at der er blevet markant bedre integration til skyen. Det vil sige, Microsoft har endelig fundet ud af at mange ønsker at gemme deres billeder, dokumenter osv. ude på nettet. I Microsofts tilfælde er det naturligt nok på deres skydrive – som vel egentligt for den gennemsnitslige dansker er fuldstændigt ukendt land.

Det er sådan set super smart, for hvorfor er det lige at jeg som den alm. Dansker skal have en server, backupsystem etc. liggende herhjemme. Det øger da bare min risiko væsentligt for at tabe data. Så kan jeg naturligvis købe mig til det ved en hosting leverandør – men hvis jeg nu skal være ærlig. Jeg er nok mere til at gemme mine data ved Microsoft eller Google end ved en lille lokal hostning virksomhed i Odense eller hvor den nu ligger henne. Det er klart det er en holdningsændring der skal ske hos den danske forbruger – men mon ikke også det snart sker. Microsoft gør i hvert fald noget for det.

For erhvervsbrugeren er der sket en del ænringer – nogle mere eller mindre relevante, men jeg vil dog her tillade mig at trække 3 nyheder frem som jeg ser mig selv bruge fremadrettet.

PowerPoint – nyt præsentationslayout

Endelig er der kommet den eneste feature der kunne få mig til at skifte til en MAC, nemlig at der er kommet et nyt præsentations layout I PowerPoint. Det er nu muligt at se næste slide på sin PC, mens der kører den nuværende slide på projectoren. Det er virkelig et fedt og meget stærkt værktøj. Naturligvis, skal man som professionel kommunikator kunne klare sig uden – men der er ingen tvivl om det er et vigtigt værktøj fremadrettet. Det gør samtidig at Microsoft endelig kommer tilbage på markedet i PowerPoint. De har jo pludselig fået lidt konkurrence fra andre aktører på markedet.

Excel – værktøjer fra PowerPivot er integreret I standard Excel

I 2010 kom PowerPivot og der er ingen tvivl om at det var et stærkt og fedt værktøj. Problemet ved det var bare at det var et tillægsprogram der skulle installeres udover excel 2010. Det kunne selvfølgelig sagtens lade sig gøre, men det var bestemt ikke optimalt. Det har Microsoft nu fået integreret ind i Excel, så nu er det blevet muligt at benytte en stor del af værktøjerne direkte i Excel 2013. Det er et værktøj jeg glæder mig meget til, netop fordi jeg sidder og tumler med meget store datamængder i min hverdag. Pivottabeller i Excel er jo i forvejen en meget stærk feature, og det er bare blevet endnu bedre med den nye version.

Bedre rapporteringsmuligheder i MS project 2013

Her er der kommet nye former for præsentationslayout, der skulle gøre det nemmere at overvåge ens projekter. Det er vigtigt, når det er store projekter der arbejdes med. Jeg bruger ikke selv project specielt meget, men mine kollegaer nævner for mig at det er en ok ændring der er sket i MS project.