Casinoer i Las Vegas

Casinoer i Las Vegas

Hvis man ikke har været i Las Vegas og dermed udelukkende forholder sig til billeder og film fra byen, er det svært (læs: Umuligt) at forestille sig helt, hvor grandiose og fantastiske kasinoerne i byen er. Selv når vi danskere tænker “store bygninger” og masser af pynt, er vi uendeligt langt fra, hvad et Las Vegas Casino byder på. Vi taler her om bygninger så store som landsbyer – og med mange tusinde ansatte i døgndrift. Tager du for eksempel New York New York casinoet lige overfor MGM Grand, er der aldrig under 1.500 ansatte på arbejde på noget tidspunkt af døgnet.

Stort er større i Vegas

Alt er stort i Las Vegas, og de største af casinoerne er så store, at det næsten ikke giver mening at forsøge at forklare det. I de største kan du gå fra den ene ende til den anden ved at bevæger dig over 1 kilometer! Ja – du læste rigtigt!

Hvilke er de kendte casinoer?

Nogle af de mest kendte casinoer i Vegas er nok disse:

  • Bellagio
  • Caesars Palace
  • New York New York
  • Arya CityCenter

Skal man spille?

Nej – det skal man ikke. Alle casinoer i Vegas er åbne for offentligheden, og man kan gå ind og ud, som man vil. Døgnet rundt. Men det er svært ikke at falde for fristelsen til i det mindste at spille på slots. Og er man til lidt mere gambling, er der jo poker, roulette og hvad ved jeg.

Stort set alle casinoer i Vegas byder på en række tilbud i form af buffeter, der bugner af god mad til små penge. Igen handler det hele om at lokke folk til at være der – og så satser hoteller og kasinoer på, at man spiller. Og det gør de fleste da også i et større eller mindre omfang.

I øvrigt finder du INGEN ure på noget kasino i byen – og belysningen indenfor er den samme døgnet rundt. Man ønsker ikke, at hverken lys eller klokken skal fortælle dig, at det måske nu er tid at forlade kasinoet 🙂

 

 

 

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 3 + 4