Brætspil

Som tandlæge er man nødt til at tænke på sine kunders velbefindende – ikke bare når de sidder i tandlægestolen, men også når de venter i vores venteværelse. Derfor har vi i vores klinik indrettet vores venteværelse med magelige møbler, og der er altid frisk læsestof til kunderne, for jeg har selv ved nogle lejligheder været irriteret over, at det nyeste blad, jeg kunne finde i et venteværelse, var flere måneder gammelt.

For nylig fik jeg en ny dame ansat til at passe telefon, regnskaber og det øvrige kontorarbejde, der følger med at drive sådan en klinik. Hun gjorde mig hurtigt opmærksom på, at vi da vist manglede noget til at underholde børnene i venteværelset, for de voksne patienter har tit et eller et par børn med, som så skal underholde sig selv ude i venteværelset, mens mor eller far bliver behandlet.

Vi har en lille smule legetøj (fra denne butik) i venteværelset, men jeg må da ærligt indrømme, at det ikke er så meget. Jeg har ikke selv været opmærksom på det, fordi jeg sjældent kommer i venteværelset i klinikkens åbningstid. Jeg ved, at vi har noget Lego i venteværelset, men ellers ved jeg ikke meget om, hvad der er til underholdning for børn. Så jeg bad min nye receptionsdame om at gå i byen og købe noget passende til at supplere vores beholdning af legetøj til venteværelset. Det ville hun gerne gøre og understregede, at hun så ville købe noget forskelligt, så det dækker forskellige aldersklasser.

Vi snakkede lidt løst og fast om, hvad børn i forskellige aldre beskæftiger sig med, og vi blev enige om, at hun nok skulle købe et brætspil eller to i betragtning af, at hun havde iagttaget, at nogle patienter havde to børn med, når de kom til os.

Det vil nok også være en god ide med noget gedigent trælegetøj, som de mindste kan lege med på gulvet, mente jeg og understregede overfor hende, at hun ikke skulle gå efter det billigste, hun kunne finde. For det første holder det ikke ret længe, og for det andet tror jeg på, at det er en god ide at sende et signal om pædagogisk rigtigt legetøj til mine patienter, frem for bare at fylde hylderne op med billig plastik.

Dagen efter kom vores nye receptionsdame og bad en af mine klinikassistenter hjælpe sig med at bære et par store kasser fra hendes bil og op i klinikken, som ligger på første sal. Hun havde allerede dagen før, da vi aftalte det, været på indkøb og havde fyldt to store papkasser fra legetøjsforretningen.

Vi fik pakket legetøjet ud, og jeg må sige, at hun havde brugt sin fantasi godt. Der var legetøj til forskellige aldersklasser og til både drenge og piger. Det var nok lidt dyrt, men jeg har i den efterfølgende tid tydeligt kunne mærke på mine patienter, der har børn med, at det er populært.

Da man som tandlæge har den bedste reklame i form af, at en patient anbefaler mig til et andet menneske, er jeg sikker på, at udgiften til legetøjet er givet godt ud.