4 tøser i sko og støvler

4 tøser i sko og støvler

Vi har det bare smadder hyggeligt, når vi fire piger mødes en gang om måneden for at snakke om tøj og i de fleste tilfælde købe noget nyt i en eller anden netbutik. Vores mænd griner vist lidt af os, men de er nu ikke meget bedre, for de fordriver tiden med at spille kort og drikke bajere, mens vi ordner hinandens garderober.

Den lille tøjklub, vi har, stammer faktisk fra, at vi lærte at kende hinanden i en mødregruppe, og på et tidspunkt kom vi til at snakke om, at det kunne være smart at samle vores indkøb af tøj fra netbutikker, for på den måde ville vi altid købe for så stort et beløb, at fragten bliver gratis.

Vi går alle fire temmelig meget op i modetøj, og vi elsker Butik Rikke: https://butikrikke.dk/ og følger intenst med i de skiftende modetendenser. Derfor bruger vi vores mødeaftener til at diskutere de nyeste trends indenfor moden, og vi snakker selvfølgelig også om smykker og andre accessories som tasker, tørklæder og den slags. Og der er efterhånden gået sport i at vise noget nyt og smart frem for hinanden, og vi har det alle fire sådan, at det er et virkeligt scoop, hvis en af os på en ferie i udlandet har fundet noget nyt, som ingen af os nogensinde har set før.

Et par gange om året sker der uvilkårligt det, at fokus på sådan en mødeaften bliver sko og støvler. Det er typisk en gang om foråret og en gang om efteråret, når man skal have noget nyt til den kommende sommer- eller vintersæson.

Vi kan bruge timer på at diskutere for eksempel et par vinterstøvler, som vi finder i en webshop. Vi er alle fire meget modebevidste, så det er ikke så meget det praktiske ved sko eller støvler, vi diskuterer, det er udelukkende udseendet, vi går op i.

Fra tid til anden sådan en aften beder vi mændene kigge forbi for at give deres besyv med, og det gør de også gerne, men det er nu tydeligt, at det rent faktisk ikke interesserer dem en døjt. De vil helst hurtigst muligt vende tilbage til deres kortspil og have så få afbrydelser som muligt.

Men de er nu meget søde, for de overholder den aftale, vi har indgået. Det er nemlig dem, der skal tage affære, hvis et af børnene, som vi medbringer hos hinanden disse aftener, vågner og skal nurses på den ene eller den anden måde.

Sidst, vi var samlet, bekendtgjorde Marianne pludselig, at vi denne aften skulle kigge på plussize tøj, og da vi tre andre måbede lidt over den udmelding, fortalte hun, at hun var blevet gravid igen og ventede deres andet barn om knap syv måneder.

Vi blev nu hurtigt enige om, at barselstøj og plussize tøj jo ikke er det samme, for det er jo trods alt kun midt på kroppen, at man bliver stor under en graviditet, men vi gik da med til at koncentrere os om at kigge på barselskjoler og den slags det meste af den aften.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
= 4 + 7